Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I

271 ning, hvilken vanskeligt foretages uden at Hjulet paa en eller anden Maade faaer Skade, om ikke anden, saa i det mindste den, at der i dets Overflade kommer Huller og Fordybninger, hvorved det lettere raadner. fjerde Afsnit. ModLagelsesorganer for Luften som Bevæger. 389. Det er allerede i den techniske Mechanik omtalt, at Luften paa to Maader kan virke som Bevæger, deels nemlig som Sted eller fom Vind, deels ved sit hydrostatiske Tryk. Af disse Maader er den forste den vigtigste. Fyrste Kapitel. Modtagelsesorganer for Vindstsd. § . 1. 390. Det er allerede i den techm'ffe Mechanik omtalt, at en Luftstrem, der hindres i sin progressive Bevægelse, udover et Tryk mod den Overflade, der hindrer den; hvis man altsaa indretter et roterende Organ saaledes, at den paavirkende Vind virker paa en eller anden Maade i een Omdrejningsretnkng stærkere, end i en anden, saa vil det vcere muligt derved at frembringe en bestandig omdrejende Bevægelse af Organet, selv om og det lider en vis Modstand mod sin Bevægelse. Organer til at opfange Vin- dens Kraft kaldes i Almindelighed Vinger. Man har givet disse mangfoldige forfljelr lige Former; væsentligt forfljellige ere i Formen de med Omdrejning i en vertical Plan, og de med Omdrejning i en horizontal Plan, hvilke to, om jeg saa kan sige, forffjellige Arter af Møllevinger ogsaa med Hensyn til Maaden, hvorpaa Vinden virker, ere vcesentr ligt forffjellige, saaledes som det Folgende vil vise. 391. Faa Modtagelsesorganer finde i det mindste i adskillige Lande hyppigere Anvendelse, end Møllevinger, og maaffee i Consiructionen af faa andre Organer gaae vi dog endnu mere i Blinde, arbejde mere efter Indfald eller efter gammel Skik og Brug, end netop i ConsirUttionen af Møllevinger. Theorien har, saavidt jeg ffjenner, aldeles ikke ledet til nogen Msentlig Forbedring af Møllevingernes Form, og de Msller der i det