Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I

272 Smaa have vcrret udfsrte efter tidligere theoretiske Undersøgelser have alle gaaet scrrdeles flet; tvertimod er her Praxis ilet forud for Theorien, der neppe for Tiden er i Stand til fuldkomment theoretiff at gjsre Nede for hvad hi in har stadfæstet. Grunden til den ringe Hjælp som theoretiske Undersøgelser have ydet Praxis, er ikke blot Usikkerheden i vor Kundskab om Vindens Virkning, saaledes som det i den techniffe Mechanik er viist, men og den Omstændighed, at vi ikke have i vor Magt, saaledes fom ved Vandet, at modificere Virkningsretnkngen og Hastigheden af Vinden, saa at altsaa den Form og svrige Indret- ning, der gav Maximum af Effect ved een Hastighed og Retning, dog neppe var saa for- deelagtig for Praxis, som en anden, der egentlig ikke ved nogen Hastighed gav Maximum af Effect, men en stor Middeleffect. Hertil kommer endnu en væsentlig Forskjellighed mel- lem Vandhjuls og Møllevingers fordeelagtkge Construction; Luftstrømmen er at regne for uendelig stor, og hvad enten man vil benytte en større eller mindre Deel deraf ere Udgift terne for den absolute Kraft sædvanligst lige store, hvilket sjeldent er Tilfældet med Vandr løb. Som Folge heraf har man, i Fald det i andre Henseender ffulde være fordeelagtigt, det i sin Magt ved forøgede Dimensioner af Vindfanget lige saa godt at faae den sannne Størrelse af effectiv Actionsmcengde ffjsndt Forholdet mellem absolut og effectiv Actions- mængde er mindre, saaledes at det for Praxis i Almindelighed ikke har saa stor Interesse at faae den samme effective Actionsmængde med den mindste Anvendelse af absolut Actions- mængde, fom at faae den paa en Maade, der fordrer den mindste Anlægs- og Vedllger holdelsescapital, eller for Brugen er den beqvemmeste, hvilket Theorien vanffeligt kan give Oplysninger om. Som Folge heraf seer man med Fordeel anvendt i Prapis Construct tioner, der med Hensyn til Effecten af den samme Vindmasse, om jeg saa kan sige, ingenlunde ere fordeelagtige. Vi ville særskilt betragte de verticals og horizontale Moller vinger saavel med Hensyn hvad Theorie, fom hvad Praxis har givet dem angaaende. §. 2. 392. Tanke vi os Vinden virkende lodret ind paa en Plan, saa er det let at indsee, at den kun vilde frembringe et Tryk paa denne, og altsaa hvis Pladen var drejelig om en Axe, der stod lodret paa den, heller ikke frembringe nogen Axedrejning; det samme vilde og være Tilfældet, hvis man anbragte et plant Kors paa lignende Maade. Tænker man sig derimod de Planer, som hver enkelt af Korsets Arme danner, at gjore en Vinkel med Omdrejningsplanen, saa vil hvert enkelt Element af Planen ikke længer faae et Tryk lodret paa Overfladen, men et paa ffraa. ■ Lad ab Fig. 84 vcere Gjennemsnitet af et Element af Vingens Plan, og cd Retningen af Resultanten af