Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I

273 Vindens elementaire Sted, saa vil denne Kraft kunne decomponeres i tvende Compo, sauter, af hvilke den ene fd staaer lodret paa Vingeelementets elementaire Plan, øg den anden fc — de er parallel dermed; den første af disse udover et Tryk paa Vingens Overflade, den anden derimod finder ingen Modstand. Composanten fd kan igjen decomponeres i een Composant id — fh, der staaer lodret paa Projectionen af Omdrej, ningsplanen og altsaa kun ligesom paa det plane Kors stræber ot forffyde Axen paa sit Leje, men ikke at bevirke nogen Sidebevægelse af Vingefladen, den anden hd derimod stræber at frembringe en Bevægelse efter Retningen ak, eller altsaa at dreje Vingen om i en Omdrejningsplan, af hvis Projection paa en Plan igjennem Onidrejm'ngsaxen ak er et Stykke. Ikke destomindre vil dog derved ingen vedvarende Bevægelse frembrin- ges, hvis de Arme, der ere Forlængelsen af hverandre gjore den samme Vinkel med Omdrejningsplanen, da saaledes de Stykker, der ligge paa forfkjellig Side af Apen meddeles Tendentz til Bevægelse i modsat Retning; hvis derimod de Stykker af Vinr gerne, der ligge paa den ene Side gjore en vis spids Vinkel med Omdrejningsplanen og det, der ligger paa den anden, en Complementvinkel dertil, saa ville begge stræbe at frembringe en Omdrejning i samme Retning, og virke med en Kraft, hvis Størrelse vi siden nærmere flulle søge at bestemme. Søm Folge heraf er da Heldingen af alle de elementaire Planer til samme Side, om jeg saa kan sige, aldeles nødvendig, og lige saa at hele Cirklen ikke er fuld, thi selv om en Crrkeloverflade havde Sectioner, hvis elementaire Planer vare heldende paa den Maade, som ovenfor er omtalt, men fulde, saaledes at Vinden ikke kunde gaae igjennem, saa vilde dog derved ej frembringes nogen stærk Bevægelse da Vinden maatte kastes tilbage; saa at den anden Betingelse, at en Deel af Omdrejningsfladen maa være »bedækket, er ligesaa nødvendig. 393. Denne Indretning have og vore sædvanlige verticals Møllevinger, der bestaae af en horizontal eller lidet heldende Axe, paa hvilken er anbragt 4 eller flere Radier, de saakaldte Vingearme, paa hvilke ere anbragte udstaaende Sprosser, de saakaldte Vindsprosser, der tilsammen danne et Skrog eller en Hæk, der kan bedækkes med en Overflade af Trcre eller Segldug, der kaldes Segl. Den detaillerede Construction af Vingerne skal siden blive omtalt; her kan det være tilstrækkeligt, at have givet en Idee om dem. § . 3. 394. Havde vi fuldstændig Kundskab om Virkningen af Luftstodet, kunde vi og give en fuldstændig Theorie for Vindens Virkning paa Møllevingerne; men da denne (35)