Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I
År: 1833
Serie: Første Hefte
Sider: 412
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
284
for en Hastighed af Vinden af 4tn,05 giver Formlen va — 0,70 og Erfaring 0,785. For
en Hastighed af Vinden af 6m5 giver Formlen va = 1,24 og Erfaring 1,36 o. s. v.
404. Kalder man N Antallet af Omdrejninger, som Vingerne gjore i Minur
6 988 N'
tet, bliver va — —, eller N — 9,354 va angivne. Udtrykkes va ved v, saa
vil man finde for de tre ovenfor omtalte Hastigheder N — 1,16 v N = 1,65 v N =
1,82 v N — 1,98 v. Dette Resultat stemmer temmeligt nøje med det, som CøUlomb
ogsaa fandt, at Antallet af Omdrejninger i Almindelighed maa være det dobbelte af
Vindens Hastighed udtrykt ved Metrer.
405. Efter disse Undersøgelser staaer endnu tilbage at sammenholde de bereg-
nede Actiousmængder med de observerede. Coulombs Erfaringer med Stampemoller kunne,
naar tilbørligt tages Hensyn til Krafttabet ved Friction og Sammenstod, her være tjenlige.
Coriolis*) har beregnet saa nøjagtigt, som det lod sig gjore efter de givne Data, den Actions;
mængde, som Molleaxen har depenseret og den, fom den ffulde efter Theorien have disr
ponibel; at hidsatte in extenso hans Beregninger turde være overflødigt; derimod ere
Resultaterne angivne i nedenstaaende Tabel, der angiver Effecten af en Molle med
Vinger af 10m Længde af Segl
Vindens Hastighed v i Metrer. Vingernes Hastighed Actionsmængde i Kilogrammer Forhold mellem de
i Afstand lm fra Metrer. beregnede og observe-
Aren. Efter Formlen, s Efter Erfaring. rede Resultater.
2,27 0,31 22,2 36,9* 1,66
0,58 23,3 21,9 0,94
4,05 0,78 137,8 177,9 1,28
6,50 1,36 571,4 682,6 1,19
9,10 1,83 1226,4 959,8 0,78
Anmærkning. Den med * betegnede Observation er efter Coulombs egen Anr
givelse tvivlsom, da han siger, at Vingerne gjorde mellem 2 og 3 Omdrejninger i Minur
tet uden nærmere at bestemme hvilken Brok, og dernæst at een Stamper, som var regnet
med som loftet, egentlig ikke var fuld loftet i den antagne Tid. Afvigelserne i det
sidste Forsog synes at hidrøre derfra, at Seglene vare svikkede; øg der ikke ganske nej-
agtig er angivet hvormeget derved Overfladen af Seglene var formindsket, ligesom det
og mutigen kunde have Indflydelse, at Vingebredden saaledes ikke blev constant. Det
synes altsaa, som om Theorien ret godt stemmer med Erfaring.
♦) 1. c. pag. 224.