Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I

ss- ___________, 292 hvilke Arme kunne indlægges og befæstes. Den eneste Ubeqvemmelighed, der er fon bunden med en saadan Kegle, er den, at Armene maa ligge nogle Fod længer uden for Pandelejet end ellers; men dette har ikke meget ar sige. 417. Sprosserne gaae igjennem Armene i hvilken de enten ere indstemte eller blot indlagte og dækkede med et paaflaaet Bræt. Sædvanligst ligge ulige store Dele af Vingefladen paa hver Side af Hovedarmen. Fig. 85 viser det hos os sædvanligste Aram gement, efter hvilket H af Vingen ligge paa den ene Side og J paa den anden. Den min, dre Deel, der kaldes Bagvingen, er i Almindelighed beklædt med et tyndt Vrcet; den anden Deel derimod med Segldug. Nogle brnge, dog især ved brede Vinger, ar lægge Armen i Midten, hvorved Vingen kan gives samme Styrke ved tyndere Hækffeder, men hyppigst er den ulige Fordeling. Den Vinkel, som Sprosserne skulle gjore med Armen, eller rettere Omdrejningsplanerne gjennem de forskellige Punkter paa de forr stjellige Punkter, er allerede omtalt; hos os gives scrdvanligst ved Vinger af 40 Fods Radius den forste Sprosse en Helving mod Axen af 60°, hvilken forøges eensformigt indtil i en Afstand af circa 6 Fod fra Vingespidsen, hvor den er omtrent 80°; derfra voxer igjen Heldingen udad mod Enden, hvor den er henved 87°. Denne stærke Helving vælges imidlertid ikke for Essectens Skyld, men fordi Erfaring har viist, at Seglet da ligger fastere og ikke kastes udad ved Bagflaget, hvilket giver det en betyde- lig større Varighed. Bredden af Vingerne eller rettere Længden af Sprosserne er i Almindelighed ved de storre Moller 5—6 Fod. Ved kortere Vinger bruges omtrent den samme Construction. Ieg antager det ikke for nødvendigt at give nogen Afbildning af en saadan Vinge, feet fra Enden eller fra Siden, da man let vil kunne forestille sig hvorledes en saadan seer ud, og det saameget mere, fom i Fig. 92—94 er efter Hachrtte *) givet den fuldstændige geometriske Tegning af en ret Møllevinge og i Fig. 95 og 96 Tegningen af en krum Vinge saaledes som de bruges i Flandern, af hvilke Fig. 92 og 95 ere En deprojection er, Fig. 93 og 96 er Sideprofil og Fig. 94 begge i Længde- profil. Figurerne forstaaes uden videre Forklaring, naar man kun lægger Mcerke til nt Vingerne have 28 Sprosser og aaben Plads for 4, saa at hele Vingen er deelt i 32 Dele, og at Projectionen er consirueret for hver 4de af disse. Tykkelsen af Spros- serne maa i det mindste være saa stor, at de kunne bære en Mand, da det nemlig ofte htender sig, at Nogen stal krybe op af dem for nt beflaae Seglene, hvilke fom oftest allene med Stropper ere bundne fast til Hækkene. *) Traité des machines Chap. IV, planch. IL.