Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I

293 418. Den anden Hovedconstrnction af Vinger er afbildet Fig. 97 seek fra Siden og Fig. 98 sect forfra. Som Figurene vise, er paa Axen fastgjort 8 enkelte Arme, af hvilke 4 og 4 ligge omtrentligt i samme Omdrejningsplan. Til de fire fov# rest liggende er den ene Side af et triangulairt Segl befæstet, medens til den anden Række af Arme den frie Snip af Seglet ved Tailler er befæstet saaledes, at Seglet saar meget, som muligt er surret fast saaledes at det er siramt. For at stivne paa Vingerne er Axen forlænger ud, saaledes at der kan gaae Brkdons derfra og ud til Spidsen af Armene, ligesom der og ere Bridous mellem Spidserne indbyrdes. For at kunne forandre Seglarealet er der langs den ene Arm for hvert Segl en Rulle, hvorr paa Seglduget kan rulles op. Efter dette ville Figurerne Uden videre Forklaring være tydelige. Vil man have krumme Arme istedetfor rette, vil man da kunne gjore Vin- gen huul, hvilket og er Tilfælde ved de portugisiske Moller, der ere afbildede og beskrevne i Annal es des arts Tom. VIL En Modification af disse Vinger er den af Baines 1815 foresiaaede; han gjor Seglene trepezoidale, som Fig. 99 viser, men istedetfor to Syr siemer af Arme har han en Sprosse foroven og forneden samt en Sprodstang diagonalt fra den underste Sprosse til Spidsen af Armen; disse Vinger buge sig ikke fuldt saa meget ud som de ovenfor bestredne, men sikkerligt for let vil den øversts Sprosse brække eller Armen vrides af, faa at jeg ikke troer dem anvendelige, derimod kunde Sprød/ stangen maaffee fordeelagtigt anbringes paa de ovenfor beskrevne Vinger. 419. Sammenlignes disse tvende Consiructioner med hverandre, saa indsees, at enhver maa have sine ejendommelige Fordele og Mangler. Fordi Vingefladen ved de amerikanske Moller er langt lettere, kan og en langt siorre Deel af Omdrejningsplanen være bedækket, og saaledes da og en langt siorre Effect naaes med samme Længde af Vinger, saa at de kunne gaae paa Steder, hvor en Molle nred sædvanlige Vinger aldeles ikke vilde kunde gaae. Imidlertid ter neppe de for de andre Vinger gjældende Regler for Bestemmelsen for Effecten her anvendes, da Seglene langt fra at have den rette Formas deres Overr flade tvertimod altid danne Poser, der ikke synderligt bidrage til Omdrejning, men rvertt imod gjsre en betydelig Modstand mod Vingernes Omdrejning paa Grund af Vindens Virkning paa de Steder, hvor Seglet har en rigtigere Form. Da Vingerne paa de amerikanste Moller ere saa korte og lette, have de ulige mindre Inertie, end de andre, og fom Folge deraf gaae de mindre jevnt end disse, og da de have saa stort et Vinger areal, lide de lettere ved Kastevinde, tillige koste de betydeligt i Udgifter til Segl, Tcnrgr værk, Tailler o. s. v. i Forhold til det Arbeide, som de udfore. Paa den anden Side have de imidlertid den Fordeel, at de ere byggede af ulige mindre Dimension af