Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I

294 Trcre, og mindre kostbare i deres forste Anltvg. Jeg troer saaledes, at de kun hvor enten Beliggenheden fordrer det, eller hvor de fornødne Dimensioner af Træe ikke ere ot erholde, eller hvor man ffyer det første Anlæg, ere at foretrække for de sædvanlige Meller, hvilke de sandsynligviis aldrig ville fortrænge. §. 6. 420. Axen, paa hvilken Vingerne ere anbragte, kan naturligvns ikke uden fløv Ubeqvemmelighed vcere understøttet uden ved dens ene Ende og imellem denne og Vingerne. I Enden sættes scedvanligsr, saaledes fom Fig. 87 viser, en Bladtap; oppe ved Vingerne maae derimod Axen beholde sin fulde Tykkelse. Sædvanligst beflaaer man den paa Bevægelsesstedet med Iernskinner, de saakaldte Solflikker, og lader den som Pande have en Steen, der sædvanligst er en Stinksteen, et Stykke Haardt Marmor eller fiirkornet Granit, den saakaldte Se! st een. At Bevægelsen i dette Tap- leje, den saakaldte Sole maa være særdeles flet, da Axen alletider er polygonal, og aldrig kan være rigtig centriff sees let. Da Træet tillige inddrikker bestandigt det Fidt, hvormed der smøres, hvilket ved Bevægelsen bliver næsten kogende til sine Tider, svækkes det derved, og endydermere derved, at man, naar Flikkerne ere slidte, med store Som fastnagle nye Flikker, saa at det er eet af de svageste Punkter paa Apen, og det, hvor den lettest brækkes eller rives af. Tillige er denne Consiructionsmaade heller ikke ganske frie for Farer, da det Tilfælde ikke ganske sjeldent er indtruffet, at der er malet Ild i Smørelsen, hvilken er forplantet til Apen og det andet Tømmerværk. Det var derfor at snffe at man vilde om Axen lægge en massiv støbt Ring, der i Forvejen var afdrejet. Endnu hensigtsmæssigere, ffjondt det ved forste Anlæg koster en Deel mere, vil det være at sætte en Iernaxe, der ved en god Construction af Forr bindelser med Vingerne let kan forenes tilstrækkeligt solidt med disse, og især, hvis den gjores af Smedejern kan være betydeligt tyndere i Taplejet, end en Træeaxe, der er beflaaet med Tomme tykke Skinner. Hvormeget Frictionen vilde forringes ved et afdrejet Tapleje af Jern, der lob i en Pande af Klokkemeta! eller hvidt Stobejern, indsees let. Man har villet bruge Frictionshjul ved Vejrmoller, ffjondt jeg ikke just troer at Gevim sten vil være meget stor, saa kunde det maaffe dog være, at de paa Grnnd af den hastige Bevægelse, som Møllevingerne have, gjerne kunde være hensigtsmæssigt og forr mindste i det mindste Afslibningen. Det vilde i det mindste være langt mere hensigtsr mæssigt, at anvende Frictionsmetter ved Vejrmøller, end ved Vandhjul, hvor ikke nogen hastig Bevægelse finder Sted.