Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I

296 kunde svikke Segl og endog segle af uden at behove at scrtte Msllen, hvorved man i det mindste blev frie for det farlige Arbejde at stoppe den i dens stærkeste Fart og entre op af Vingerne for at svikke Seglene. Det har ikke manglet paa Forflag til saadanne Constructioner, men desværre have de alle været for complicerede og havt andre væsent- lige Ufuldkommenheder, der gjorde dem næsten uanvendelige ved alle Meller, der ikke havde Iernaxe, saa at de aldrig ere komne i Brug. Mere altsaa for det virkeligt Sindrige, der ligger i Indretningen, end for den praktiske Nyttes Skyld vil jeg kort omtale nogle af disse Constructioner. 425. Fig. 100 til 109 viser en Maade, der er foreflaaet af Bywater *) i Aaret 1804 til at give Vingerne under Bevægelsen mere eller mindre Segl efter Godtr befindende. Principet, der ligger til Grund for denne Construction er den, at Seg- lene, selv medens Vingerne ere i Bevægelse kunne rulles af eller paa Valser, der ligge ved Siden af Hovedarmen, og ere af samme Længde fom denne, derved at disse der paa Enderne ere forsynede med Keglehjul, der middelbar eller umiddelbar gribe ind i to Hjulkrandft, der ere anbragte saaledes, at de kunne dreje sig paa en Iernring, der er anbragt paa Hovedet af Axen, og efter Behag enten kunne stoppes eller lades los, saa at Hjulene paa Enden af Valsen enten umiddelbar, eller ved Hjælp af mellemlig- gende Drev maa paavirkes af disse Hjul, saaledes at Nullerne bringes til at dreje sig enten i den ene Retning eller den anden, og saaledes enten forøge eller fonnindffe Seglr arealet eftersom enten det ene eller det andet Hjul hindres fra at gaae om tillige med Mslleaxen. Fig. 100 viser Vingerne, af hvilke 1 aldeles er seglet af, 2 halvt seglet af, og 3 med fulde Segl. Fig. 101 viser en Ring af Jern omtrent 4 Tommer bred og I Tomme tyk, den bliver ffudt paa Enden af Vingeaxen og befæstet dertil ved Vinr kelbaandene aa. Fig. 102 er et Keglehjul uden Arme, der saaledes er anbragt paa Randen af Ringen, at det let drejer sig. Fig. 103 er et lignende Stjernehjul, der let drejer sig uden paa de 4 med Hoveder forsynede Bolte, der ere anbragte i Lapperne bbbb paa den Fig. 101 afbildede Jernring. Fig. 104 er een af de 4 med et Stjernhjulsdrev a og et andet Kegledrev b forsynede Axer. Disse gaae ved cccc gjennem Ringen Fig. 101, og Drevet a griber, som Fig. 105 viser tydeligere, i Stjernehjulet Fig. 103. De 4 coniffe Drev bbbb (Fig. 104) gribe derimod ind i de paa Enden af Cylinderne iiii (Fig. 100) siddende Keglehjul. To af Axerne maae naturligviis, da, som Afbild- ningen viser, alle 4 Vinger ikke ligge i samme Plan, være kortere, end de 2 andre. *) Repertory af Arts. Vol. VI. n. 8.