Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I

297 Cylinderne ere af Træs, have omtrent 3 Tommer i Gjennemsnit, og ligge uden paa Hækkene. Til enhver Cylinder er befæstet den ene Side af Seglet medens den anden er gjort fast til en List, saa at hele Seglet er oprUllet paa Nullerne naar det ikke bedæk- ker Hækkene af Vingerne. Een paa Enden af enhver Rulle befæstet Tap løber i eet paa Hovedet af Vingeaxen befæstet Stykke Jern, og holdes fasi ved en Skruemettrik; paa den anden Ende er ligeledes en Tap b (Fkg. 100) der gaaer ind i et paa Enden af Vingerne anbragt Krydsjern, ffff ere 4 lignende Cylindere, der ligge paa Indersiden af Vingen; om disse vikler sig Snorene 000, der ere forbundne med den List, ved hvilken den anden Kant af Seglduget er befæstet. Paa Enden af enhver af disse Cylindre er ligeledes anbragt et Keglehjul eeee, der griber ind i det Fig. 102 afbildede Keglehjul. Tapperne af disse indvendige Nuller dreje sig ved g i Huller i Tværjernet h, og ved den anden Ende indad mod Axen i Iern, der ere befæstede til Hovedet af Axen. Efter denne Beskrivelse over Mechanismen vil da let indsees, hvorledes den bevæges, og hvorledes den virker. Vi ville antage, at Vingen havde som i 3 Fig. 100 fulde Segl, saa dreje sig alle Vinger med Segldug og samt uden Forandring af dettes Stilling saalcenge indtil en Vægtstang Fig. 106, der ved en Bolt a Fig. 107, om hvilken den drejer sig, er befæstet til Mollen, og ved Enden b trækkes nedad ved en Vægt, bringes i en horizontal Stilling derved, at der trækkes i en Snor, der er befæstet t Enden b, og gaaer ind i Mollen. Enden b bringer da en Stift b Fig. 105, der staaer frem paa den indvendige Side af Stjernehjulet til at sraae stille, og nn dreje sig de 4 smaae StjernehjUls Drev aaaa ved Bevæ- gelsen af Axen, og de coniffe Drev, der sidde paa den modsatte Side af Axen Fig. 104, gribe ind i den udvendige Cylinders coniffe Drev iiii Fig. 100, og paa denne Maade oprulle Segldugen. Vægtstangen flydes derpaa ved Stiften b Fig. 105 til Side paa folgende Maade. En Skrue b Fig. 108 er staaret paa Tappen af enhver af de Ruller, der ligge paa Ydersiden af Vingen, over denne passer et Vre af Jernet c, hvis Ende løber i en Gaffel i Iernet d; dette Stykke er befæstet til Høvedet af Apen, saa at Iernet c ikke drejer sig med Cylinderen, men bevæger sig op øg ned i Gaflen og derfor kan virke paa Jernet a, saa at Enden a skyder Vcegtstangen tilside, saasnart Seglduget er rullet op. Paa Skruegængernes Stejlhed kommer det an, ved hvormange Omdrejninger Opviklingen ska! flee; den spidse Ende af Iernet a er den Deel, der skyder Vcrgtsiangen Fig. 106 til Side; Omdrejr ningspnnktet for a er i e og Jernet gaaer under Sjernehjnlet. Ved at slippe Snoren kan man da og bringe Seglduget til at blive siaaende ved en vilkaarlig Udfolding. Paa (38)