Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I

19 25. Betragte vi derimod Maskinerne fom værende i Virksomhed uden næt# mere at lægge Mærke til, hvad det er for en Kraft, der er den ssrste og egentlige Aarr sag til Virksomhed, da betragte vi dem omtrent fra det samme SynspUnkt, som den empiriske Physiolog betragter den levende Organisme, og vi finde da, at visse Grouper af Bestanddele der gjerne kunne henhøre til forskjellige Systemer af Elementer udfore i deres Forbindelse enkelte Functioner, der tilsammentaget udgjore det, som Maskinen i sin Virksomhed har at udfore, og en saadan Groups kunne vi benævne et Organ. 26 Betragte vi endelig de Kræfter, der ere virksomme, naar Maskinen stal udfore sine Functioner, nærmest med Hensyn til deres Virksomhed i denne Henseende, da see vi Maffinerne fra det Synspunkt, hvorfra den mere speculative Physiolog betragr ter Livet i Organismen eller de organiffe Kræfter. Den mechanifle Physik afhandler disse Kræfters Grundegenffaber i Almindelighed, og da ved Maskinernes egentlige Virk- somhed ikke andre, end de sædvanlige uorganiske Kræfter ere virksomme, thi kun indirecte kunne de organiffe Kræfter, der ved Maskiner foranledige en Bevægelse i Maflinlæren komme i Betragtning, saa har Maflinlæren i denne Henseende ikke andet at øj øve, end at gjenkalde i Erindringen disse Sætninger, vise almindeligviis Lovene for Kraftyttring ved Maskiner, og siden ved de enkelte Organer, hvorledes de forskjellige Bevægkræfter virke i de enkelte Tilfælde. Anmærkning 1. Stykker og Bestanddele ere da blot Muffinens Dele, betragtede som ligegyldige Legemer; Elementer og Organer dens Dele med Hensyn til dens Bestemmelse; Stykker ere cvnstructivt omtrent i samme Forhold til Bestanddele, som Elementer mechanist til Organer. Et Exempel maa oplyse disse Benævnelser, der neppe videre lade sig definere, og vi ville vælge en sædvanlig Kornmelle. Vi finde da Mellen samr mensat af mange Stykker, der synligen ere sammensatte; vi finde flere Stykker forbanden til forffjellige Bestanddele, saasom de forffjellige Tænder, Krandse og Arme i Hjulene, saa at hvert Hjul er en Be stand deel af en Maskine, vi sinde endvidere, at flere Dele have Lighed med hverandre i deres Form og Stilling med Andre, saasom alle Axerne, Tapperne, Hjultænderne o. s. v.; disse Dele ere da Elementer. Endelig finde vi at visse Grouper af Dele ere bestemte til at opfylde en bestemt angivelig Function, faaledes tjener Vandhjulet eller Møllevingerne til at gjsre Vandets eller Vindens Kraft disponibel, eller til at opfange den; nogle af Hjulene til at forplante Vingernes eller Vandhjulets Bevægelse med en For- andring i Retning, andre Groupper tjene til at male Kornet, andre til at sigte det, der er malet o. s. v. Anmærkning 2. Zeg har gjort disse Adskillelser i de forskjellige Maskindele, og benævnet dem forffjelligt, uagtet der vel kunde være adskilligt ar indvende mod de anvendte (3*)