Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I

20 Navne, fordi man deels derved langt lettere faaer en tydelig Forestilling om de forffjellige Deles Betydning i en Maskine, og fordi disse forffjellige Begreber særdeles ofte komme for, og altsaa maae benævnes, hvis man ikke vil nodes til Vidtløftighed. Zeg afviger i min Inddeling og Benævnelse fra Hachette, der i sin Traité elementaire des machines 3me Ed. Paris 1828 p. 20, siges: Machines elementaires ou simples sont celles, qui transforment I’un des quatre mouvement circulaires et rectiligues d’un point mobile, en un autre de ces mémes mouvements; og p. 327 .... Organes des machines, c’est å dire des demens, qui entrent dans la composition des machines sont des formes determinées, et pris isolement ne constituent pas des mechanis- mes particulieres. Han opregner derpaa i en Note en heel Deel Exempler saasom: Aili, ancre, anneau, aube, auget, axe, bobine, brosse, came, chaine o.s.v. Hvad han altsaa kalder Elementer ere de reent mechaniske, eller maaskee rettere phorono- miste Bestanddele af en Massine og omtrent, ffjsndt ikke saa omfattende i een Hen- seende^ hvad jeg har kaldt Organ, medens hans Organer næsten er hvad jeg har kaldt Eler menter. Zeg finder det deels i Overeensstemmelse med Ordenes Drug i de Discipliner, hvorfra de dog egentlig ere laante nemlig de anatomisk-physcologiske, deels fordi en stran- gers Conseqvents lader sig opnaae bedre at fastsætte de i Omtale værende Begreber saa, ledes, som jeg har gjort. Borgnis definerer intetsteds hvad han forstaaer ved Organ: men efter den Brug han gjor deraf, maa han omtrent derved forstaae det samme, som jeg, ligeledes flere andre. Anmærkning 3. Maaskee ikke uinteressant for at indste en Maskines Grund- væsen vil det være, at anstille en Sammenligning mellem Begrebet Mechanisms og Begrebet Organisme. Ved enhver Maskine maa, som siden ffal sees nærmere, en ydre Kraft virke saalænge Mastinen stal fortsætte sin Virksomhed, og denne Kraft i Forbin- delse med Legemernes almindelige Egenskabers Bevægelighed og Uigjennemtrængelighed er- at anses som Aarsagen til Maskiners Virksomhed, saa at det ikke er nok, at Muffinen er blevet til, og meddeelt Virksomhed for at den ffal vedblive i den; ikke saa ved Or- ganismen, der ved egne Kræfter fortsætter sin eengang begyndte Virksomhed. Organismen behøver vel ydre Incitamenter saasom Næringsmidler; men disse formaner den selv at soge og assimilere med sig selv for en Deel, saaledes at de tjene til at erstatte dens egne Substantsafgang, medens derimod Muffinen Zntet kan gjore for at soge sit Ali, ment. I Organismen staae alle Dele i en Kredsforbindelse med hverandre, uden at der kan tænkes nogen progressiv Række; i Mastinen derimod kan een Deel ansees som foranledigende den næstes Virksomhed, og en Suciession i Kraftens Virkning paa de fov# ffjellige Dele lade sig angive; Maskiner kunne ikke selv reproducere sine egne Tab, saaledes som Organismen; men omvendt gives igjen i denne Dele, hvis Destruction har det Heles