Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I

361 saalidet som muligt kommer i Uorden, og hvor muligen indløbne Fej! let kunne opdages. Hvad der er sagt om Koldtvandspumpen, gjcelder og om Alimentationspumpen, hvortil man dog og næsten overalt bruger en Trykpumpe. §. 7. 503. De øvrige Hjcelpeorganer ved Dampmaskiner kunne her kun løseligt omtales, da de alle bruges ogsaa i andre Combinationer, og i Læren om Mellemorganer finde deres rette Plads. Til Regulering af Dampmaskiners Gang bruges deels, som forhen er nævnt, Jnjectkonshanen, deels det saakaldte Spjeld eller Admissionsklapr pen. Denne bestaaer, fom forhen er sagt, flet ikke i andet, end et simpelt Spjeld i Damprsret, hvilket kan forege eller formindske Aabningen, gjennem hvilken Dampene siremme ind. Med Hensyn til den egentlige Klap er Intet at bemærke, uden at dens normale Stilling omtrentlig maa være saaledes, at den omtrent siaaer under 45°, for at den saavel kan aabne sig mere, som lukke sig. Klappen sættes i Bevægelse ved Moder ar toren, der scedvanligst nu er et Centrifugalpendel. Det er imidlertid let at indsee, ot som Moderator kan bruges et hvilketsomhelst Organ, der sættes i en vis progressiv Bevægelse ved en Hastighed, og i en modsat, hvis Hastigheden bliver mindre, medens det derimod forbliver i Stilstand ved netop den givne Hastighed; thi derved kan Klappen da bringes til at aabne og lukke mere eller mindre. Theorien imidlertid af disse Mode- ratorer horer aldeles hjemme i Læren om Mellemorganerne. Ligeledes horer og Læren om Maaden at forplante og forandre Stemplets oprindelige Bevægelse til omdrejende i Læren om Mellemorganer, saa at det ikke er fornødent her at omtale Parallelogram, Balancier, Krumtap, Svinghjul o. s. v., da de tilstrækkeligt Udførligt ville blive omtalte under Mellemorganerne. §. 8. 504. Med nogle Ord fortjener maafkee endnu at omtales de forffjellkge Orga- ner, der tjene til at iagttage Dampenes Spænding i de forffjellige Dele af Maskinen. For saaledes at kunne observere Dampenes Spænding i Condensatoren, bliver denne sat i Forbindelse med en Barometerprsve, der enten bestaaer af et ved begge Ender aabent Nor, hvis oberste Ende staaer i Forbindelse med et Nor, der gaaer til Condensatoren, og hvis anden Ende er sænket ned i en Iernbvsse med Qviksslv, eller og af et hcevertt bojet Nsr, der med sin ene Ende communicerer med Condensatoren, og med sin anden med Atmosphären. For at forhindre de stærke Bevægelser er scedvanligst Reret saavel (46)