Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I
År: 1833
Serie: Første Hefte
Sider: 412
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
381
ikke ere opnaaede, ffjondt de vel endog have adskillige Mangler, for hvilke de med
vertical Cylinder ere frie, saa gives der dog Tilfælde, da locale Omstændigheder kunne
gjore det fornødent, at anvende Mastiner med liggende Cylindre, saa at jeg vil nærmere
beskrive et Par brugelige Construckioner deraf.
En Construction, der i den senere Tid i Frankrig har fundet en Deel Bifald,
og af hvilken flere Maskiner ere gjorte af Calla, er den af Taylor foreflaaede. En
meget detailleret Afbildning deraf findes hos Leblanc*); jeg holder det imidlertid for til-
skrækkeligt her at give en Skizze af et Lcengdegjennemsnit. Maskinen er, som Fig» 214
viser, uden Coudensator, og uden Balancier, samt med Kolbeledning, d er Damprsret,
der leder Dampen ind i Cylinderen B, hvor den af Kolberne ledes snart paa hejre,
snart paa venstre Side af Stempler der bevæger sig i Cylinderen A. Medens den ene
Side siaaer i Forbindelse med Damprsret, staaer den anden i Forbindelse med Noret Z
eller Zt der sorer Dampen ud i Luften. Ledningskolberne bevæges, fom let sees, ved
Stangen E fra Excentrikummet, hvilken ved k tager fat i en Arm, der er befæstet
paa Axen af et lille Tandhjul, der igjen griber ind t en Kam paa Kolbestangen. Endnu
maa bemærkes, hvad ikke paa Tegningen er synligt, at den excentriske Skive endnn
driver Alimentationspumpen. Ved nogle andre Mastiner, som Taylor i Aaret 1825
gjorde til nogle mexikanffe Gruber**), har han sogt at forhindre den ulige Afslibning af
Stemplet, hvorom siden stal tales, derved, at han lod Stempelstangen b saaledes
fom i Fig. 215, gaae igjennem begge Ender af Cylinderen, hvilke vare forsynede med
Stoppebossen c og ende sig i Pandelejer, til hvilke vare befæstede Frictiønshjul e, der
gik i en Coulisse. Det øvrige af Figuren vil af sig selv være indlysende, fao fnar t man
kun lægger Meerke til at h h er en Opstander, der ved en Stang forene begge Ender af
Stempelstangen, denne Vejle virker paa Stangen i, der her er forestklt afbrudt, og
derved bevæger Kolberne i Ledningscylinderne k og vexelviis sætte Cylinderens to Dele
i Forbindelse med Damproret m m og Rorene til Atmosphären n n, hvilke ere forbundne
sammen ved eet eneste Ror, ligesom Damprorene mm,
527. Man har meent, ved at lægge Cylinderen horizontal at ffutle undgaae
den Aarsag til Ujevnhed i Bevægelsen, der ffnlde opstaae derved at Dampen ved Op-
gangen maatte lofte Kolben, der ved Nedgangen igjen tyngede; men deels er denne
Aarsag for stvrste Delen hævet derved, at Dampen trykker paa en noget mindre Over,'
*) Desein des machines. PL 53, 56, 57.
**) Dinglers polyt. Journal. XXV.