Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I

25 repræsentere en vis Idee. Hvor derimod Maskinen virkeligt har flere Organer, der udfore forffjellige Fnnctioner, der kunne de kun have een eller flere af disse tre Grund- funetioner til sin Bestemmelse, saa at et Organ kan siges at være grundfor sk/elligt, naar det udforer forffjellige af disse Hovedfunttioner. For at have Navne til at betegne ethvert saaledes grundforfljelligt Organ, vil jeg benævne et Organ, der udfører fortrinsviis den første Grundfunction, et Modtag el- ses organ, det, der udfore den anden, et Mel lem organ, og det, der udfore den tredie, et Ar bejds organ. Anmærkning. Borgnis har analoge Navne, saaledes bruger han Benævnelsen Recepteur om alle Modtagelsesorganer, og Operateur om Arbejdsorganer, derimod har han ikke givet Mellemorganer et generisk Navn; han synes ikke ret klart at have indseet det Forskjellige næsten i enhver Henseende, der er mellem disse tre Hovedklasser af Organer. Christian har gjort denne Inddeling; men ikke givet noget Navn. 35. Men ffjemdt et Organ nu kan have en saadan Grundbestemmelse fælleds med et andet, saa kan det dog, da de Kræfter, hvis Paavirkning det stal modtage, kunne være af forffjellig Natur, de Modificationer, der ffulle foretages med den disponibelg-orte Kraft hejst forffjellige, og de Arbejder, Maskinen har at udfore, samt de Modstande, den har at overvinde, ligesaa, gjerne derfor siges at have en væsentlig forskjellig Bestemmelse. Vi maa derfor saaledes som det siden vil ffee, opsøge hvilke Bevægkræfter Modtagelsesorgar nerne ere bestemte til at modtage, hvilke Modificationsfunctioner, der kunne være at udfore med den disponible Kraft ved Hjælp af Mellemorganer o. s. v., og derefter igjen inddele de tre forstjellige Hovedafdelinger af Organer. Et Organ, der stal modtage den samme bevægende Kraft, udfore de samme Modificationer, og Udfore det samme Arbejde, kan siges at have samme Hovedbestemmelse. 36. Skjondt et Organ har denne fælleds med et andet, saa kan det dog, deels derved, at det bringer andre Bevægelseslove i Anvendelse, har en anden væsentlig forffjellig Form o. s. v. endnu være forfljelligt fra dette, og siges da at være indrettet efter et forskjelligt Princip, eller ifald flere paa denne Maade ere lige, da at de ere inddeelte efter sasm me Princip. Saaledes for at nævne et Exempel er Hestegan- gen, og det Trædehjul ved hvilket Hesten virker ved den Muskelkraft, han vilde ellers anvende til ar flytte sig selv, til Hjulets Omdrejning, Organer med samme Hovedbesterm melse men indrettede efter forstjelligt Princip. 37. Selv Organer, der ere indrettede efter samme Princip, kunne dog endnu i deres Form være forffjellige, enten derved at deres Elementer ere anderledes forbundne, (4)