Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I

eller kun ere beslægtede, og vi sige da at saadanne Organer ere forstjetlige Varieteter, forskjellige Constructioner o. s.v. Epempler herpaa ere forffjelligt flovlede Under- falds- eller Overfaldshjul, forffjellige Constructioner af Hestegange o. s. v. Anmærkning 1. Det er naturlig ved Begrebsbestemmelser af den Art, som de her forekommende, at det er umuligt fuldkomment klart og nøjagtigt at bestemme det omhandlede Begreb, og at Sprogbrugen ikke gandste uden Undtagelse holder sig saadanne Benævnelser efterrettelig. Anmærkning 2. Det kan, som alt er bemærket, træffe sig, at et enkelt Or- gan udfører flere Functioner paa eengang. Den Bestemmelse, der meest betinger Organets Form og Indretning, maa da i saa Fald ansees for at være dets Hovedbestemmelse, og de andre Funktioner, det udforer, kunne da ansees som noget uvæsentligt, for hvis Skyld Organet egentlig ikke er tilstade. Vi funne saaledes sige, at Vandhjulets Hovedbestem- melse og egentlige Bestemmelse er at gjore Vandmassens Vevergkraft disponibel, thi hvis vi fordeelagtigere kunde gjore dette ved et ikke omdrejende Organ; men f. Ex. et, der erholdt en frem- og tilbagegaaende Bevægelse, da vilde det være hensigtsmæssigere ved et særegent Mellemorgan at forandre en saadan Bevægelse til roterende, hvis dette ffulde være nødvendigt, og aldeles uhensigtsmæssigt der, hvor man stulde bruge en Bevægelse, der var frem og tilbagegaaeitde, og saaledes vilde det da og være aldeles uhensigtsmæsr sigt ved et Organ at forandre strax Vandets retliniede Bevægelse til en roterende, hvis det ikke var fordi et roterende Organ hensigtsmæssigst modtog Vandets bevægende Kraft. §. 3. 38. Vel ere Organerne i en Maskine i en vis Forbindelse med hinanden, og forend Modtagelsesorganet er sat i Bevægslse kunne hverken Mellemorganer eller Arbejds- organer bevæge sig; men ikke desto mindre lader sig dog ikke, som man har forsøgt *) en saadan bestemt Succession angive, ar det altid kan siges, at et Organ er det ferste, det andet, tredie o. s. v. i Maskinen, thi deels kan eet og samme Modtagelses- eller Meb lemorgan sætte flere andre i Bevægelse paa eengang, deels kunne visse Dele af en Mar ffine kun til visse Tider enten periodiff eller efter Godtbefindende være i Bevægelse paa eengang med de andre, deels kunne nogle Organer, ffjondt de hore med til den samme Maskine, sættes i Bevægelse ved en anden uafhængigt virkende Bevcegkrast o. s. v. Saa- ledes kan eet og samme Tandhjul.gribe ind i mange Drev, Slagværket i et Uhr, der *) f. Ex. Pasquich.