Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I

27 bevæges ved en selvstændig Bevcegkraft, deeltager kun periodift i Gangvcerkets Bevægelse, Boret i en Boermaffine, Vognen i en Saugmotte fores ofte frem ved en uafhcengig Bevcegkraft. Naar Talen er om hele Maffinen ville vi benævne Organer, der bevæge sig ved en saadan Bevcegkraft, der er uafhængig af den, ved hvilken den svrige Maffine bevæges, independente Organer. 39. Ikke desto mindre er det for at have den rette Forestilling om en Maffir nes Mechanisms nødvendigt at vide, hvorledes Organerne og Bestanddelene indbyrdes staae i Forbindelse, hvilket som man siger der ferer det andet, og hvilket der igjen fores. De Steder paa et Organ eller en Bestanddeel, paa hvilke Bevægkraften kan tænkes at udøve sin hele Virkning kalder man Angrebspunkterne, der da igjen benævner Kraftens eller Lastens Angrebspunkt. At disse saakaldte Punkter ikke ere det, som man endog t physisk Forstand kunde kalde Punkter; men en veen heuristisk Fiction og kun enkelte Punkter, der ikke ere materielt marqverede, ja endog ofte kunne ligge uden for Maflindelene, og være variabel under Maskinens Gang indftes let af den rationelle Mechanik. 4o. Forfkjellige herfra ere da de materielle Steder, hvor enten Bevægeene eller Modstanden komme t Berøring med deres Organer, eller de forende Maffindele virke paa de forte, eller overhovedet hvor Maskinens forffjellige indbyrdes bevægelige Dele bevæge sig paa hverandre eller under Bevægelsen ere i Berøring; disse Steder kalde man Jndgribningssteder eller ofte blot Berøringssteder, dog bruges det forsie af disse Navne meest om saadanne Steder,' hvor den førende Mastindeel træffer den forte, f. Ex. som hvor en Hjultand træffer den anden i det tilhorende Drev, og det sidste om andre Steder hvor en bevæget Deel bevæger sig paa en anden f. Ep. som hvor Tapper hvile paa Pander. Disse Steder kunne da enten være consiante paa den ene Deel, eller variable paa begge. (4*)