Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I

35 Et saadant Legem virker paa Mastinens Modtagelsesorgan, der ikke kan allene sættes i Bevægelse uden tillige at drive de andre indtil Arbejdsorganet, der igjen virker paa Modstanden. Det er særdeles sjeldent, at egentlige Attraktioner eller Repulsioner, eller Bevægkræfter, der virke i Afstand paa Dele af Maflinen selv, komme til at virke som egentlig bevægende Kraft, fljøndt de, fom det i den techniffe Mechanik er viist, ere de egentlige primiaire Aarsager til Bevægelsen, og ere de Kræfter, der scette de Legemer i Bevægelse, der skulle meddele denne til Maflinen. Paa denne Maade kunne vi da gjerue, naar vi abstrahere fra Bevægelsens fjer, nere Aarsager, isiedetfor at tale o tn bevægende Kræfter i Almindelighed, personificere, om jeg saa kan sige disse, og tale om bevægende Legemer, eller analog med det franske Moteurs, om Be vceg ere, fom Aarsager til Maskinens Hovedbevægelse. Anmærkning 1. Naar her tales om Bevægkræfter, saa menes Hovedaarsagen til Mastinens Bevægelse, og ikke enhver Kraft, der har Indflydelse paa denne; thi i det Tilfælde vilde naturligviis Sætningen være aldeles urigtig, da f. Ex. Tyngden af en Maffindeel ofte er en Omstændighed, der har en vigtig Indflydelse paa Bevægelsen; lige, ledes kunne vel ved flere Maskiner den almindelige Tiltrækning ligesom og magnetiske Til- trækninger have Indflydelse; men disse Kræfter regner jeg med blandt de modstaaende. Anmærkning 2. Kun ved Maffiner, der sættes i Bevægelse ved Lodder eller Fjedre, der bestandigt forblive i Forbindelse med disse, .kan paa en Maade en Undtagelse siges at finde Sted; men de Forste kan man, da de staae i saa liden Forbindelse med Maskinen, og da deres Form næsten er ligegyldig, gjerne ansee som Legemer, der ikke hore med til Maskinen, og de Sidste kunne snarere ansees som et Middel til at modi- ficere den oprindelige Bevægkraftes Virkninger, end som egentlig Bevægkraft. § . 3. 55. De Aarsager, der stræbe at hindre Mastinens Bevægelse formedelst Be- vægerens Paavirkning, benævnes nred et almindeligt Navn, Modstande. Disse kunne, som vi i det Folgende flulle see, være af snare mangfoldig Art, her kunne ikkuns deres Hovedforskjellighed omtales. 56. Med Hensyn til deres reent mechaniffe Egenskaber ere Modstandene af en dobbelt Art, enten nemlig ere de virkelige Bevægkræfter, der have Tendents til selv at meddele Maskinen en Bevægelse i modsat Retning, saasom Modstanden, der gjsres af Vægte, der skulle loftes, Elasticitæt, der stal overvindes o.s.v.; disse kaldes active Modr stande; eller de ere fim istand til at hindre en Bevægelse; men ikke selv at frembringe (5*)