Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I

nogen, og disse kaldes passive. Om en Modstand er activ eller passiv kan med Hen- syn til den Krafts Størrelse, der horer til at overvinde den, vel være ligegyldigt, saa- ledes fom det siden nærmere vil blive viist; men ikke desto mindre har dog denne For- skjellighed ofte Betydning. 57. Seete fra en anden Synspunkt kunne Modstandene enten være saadanne, som ester Naturens Love i større eller mindre Grad maae finde Sted ved enhver mate- riel Bevægelse saasom Friction; disse kaldes permanente, i Modsætning til andre, der kun i visse Tilfælde finde Sted, og som derfor kaldes tilfældige. Vel findes begge Arter af Modstande i de flere Tilfælde; men dog ikke i alle, og som det siden stal sees bliver denne Inddeling i andre Henseender nødvendig. 58. Endelig kunne og Modstandene paa en Maade seete fra den oekonomiffe Synspunkt, inddeles i saadanne, der hidrøre fra det Arbejde, som Maffinen stal udfore, og saadanne, der ve! hidrøre fra og foranlediges af den til Djemedets Opnaaelse nødven- dige Indretning; men dog alligevel ikke kunne siges at være de, for hvis Overvindelses Skyld Maskinen er indrettet. Disse sidste kunne være af flere Arter, saasom de forhen omtalte permanente Modstande, Vægten af adffillige Mafkindele o. s. v. Det indsees let, at man paa en Maade gjerne kan sige, at jo flere Modstande af den forste Art Maffinen har overvundet, desto mere nyttigt Arbejde har den og udfort; ikke saa med den anden Art. Man kan derfor med Grund beholde den gamle Benævnelse nyttige og skader lige Modstande. En Massine, der kun har de ffadelige Modstande at overvinde, siges at gaae tom i Modsætning til lastet, naar den tillige har nyttige Modstande at over- vinde. Denne Inddeling bliver især for den Deel af Mastinlceren, der afhandler Masst) nernes oeconomifle fordeelagtige Indretning vigtig. 59. Naar Talen er om Modstand i Almindelighed uden videre Tillæg, for; siaaes sædvanlkgst Summen af alle de Aarsager, der siræbe at hindre Bevægelsen. Mod- standen, især den nyttige, kaldes hyppigt Lasten, der modsætter Kraften. Disse Udtryk, der i den rene Mechanik, der kun allene betragter den mechaniste Vcerdie af Bevægelsens Aarsager, ikke havde Betydning, have den derimod t Maffinlæren. Vi kunne her bemærke Benævnelsen Lastens og Kraftens Angrebspunkter, hvis Betydning ievrigt af det forhen sagte vil være tilstrækkelig tydelig. 60. Om Modstandene lader sig ikke saa almindeligt, som om Bevæg kraften sige, at de allene hidrøre fra Bevcegelftsmeddelelse, thi deels hidrøre de oste fra Tyngde- virkninger paa Maskiners egne Dele, deels fra Frictionen o. s. v., saa at Mod- •:............- 7"------i— -----------------------------------—■ - - ■ - - --