Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I

37 standen heller ikke saaledes, som Bevcegkraften, kan, om jeg saa kan sige, per- sonificeres. § . 4. 61. Betragte vi nærmere de Maader, hvorpå« Bevægeren kan meddele Ma- skinens Modtagelsesorgan Bevægelse, de finde vi, at dette kan skee paa flere Maader. Enten nemlig er Bevægeren det samme Legem, der heelt under hele Bevægel- sen forbliver i Forbindelse med Maskinen, eller det er kun forskellige Dele af en Bevæger, der vel paa en Maade kan ansees som kun een, hvilke successivt virke. Exempler paa den forste Virkningsmaade have vi i adflillige Virkninger af Mennesker og og Dyrkræfter, cg Exempler paa den anden i de fleste andre Vevcegeres Virkning. 62. I forste Hovedtilfælde kan Bevægeren enten virke paa det samme Sted af Modtagelsesorganet, eller successivt paa flere forffjellige. Skal en Bevæger virke i forste Tilfælde til en ubestemt varende Bevægelse, saa maa den selv have Bevægelse t samme Bane, som den, hvilken dens Angrebspunkt stal gjennemlsbe, og kan da kun beffrive en i sig selv tilbagegaaende Linie saaledes som Hesten i en Hestegang, Menneffets Haand ved en KrUMtapbevægelse, eller lignende. En saadan Virkning kunne ikkun allene levende Væsener udove ved deres Muskelkraft. I andet Tilfælde derimod kan Bevægerens Virk- uingsretning gjerne være en anden, end den Vane, som de successive Angrebspunkter gjennemlsbe, da kun ethvert Punkt saalænge der virkes paa det behøver at være et Ele- ment af den Linie, som er Bevægerens Virkningsretning, kun er det nødvendigt for at der paa denne Maade kan frembringes en ubestemt vedvarende Bevægelse, at Bevægeren maa i ubestemt Tid kunne gjentage paa et andet Punkt den samme Paavirkning. Dette kan heller ikkun ffee ved levende Væseners Muskelkraft; Exempler have vi i Mennestets Virkning paa et Trædehjul o. desl. Iovrigt kan i bette Hovedtilfælde Bevægeren enten have den samme Hastighed, som Angrebspunktet, saaledes, at der kun meddeles Arbejds- organet den levende Kraft, som den erhverver under Forbindelsen, eller periodisk have større Hastighed, saaledes, ar den meddeler en allerede før Paavirkningen erhvervet; et Tilfælde der imidlertid s/eldnere finder Sted. 63. Den anden Hovedvirknkngsmaade kan igjen ffee paa flere Maader. Da det ere bestandigt succederende Elementer af Bevægeren, der virke, saa maae de, hvis Paar virkningen flal ffee continnerligt, virke paa successiv forffjellige Steder af Modtagelses,' organet, da de ellers ikke kunne finde Plads; ved en periodisk Virkning kunne de der- imod gjerne virke bestandigt paa samme Sted, da i nogen af Perioderne en fremmed