Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I

39 lagere Tid, maa Bevcegeren hore op at birke i denne Retning, og enten selv virke i modsat, eller tillade en anden Kraft at gjsre det, for at Organet kan bringes til- bage til den samme Stilling, som den, hvori Bevægeren fsrst begyndte at virke. Vi see Exempler paa det første i Dampmaskiner, hvor Dampene fore Stemplet baade frem og tilbage, og paa det andet i de saakaldte atmosphærrfke Dampmaskiner, nogle Vandsøjle- maffiner o. s. v. Begge Bevcegeres Virkninger bleve da periodiffe. § . 6. 66. Betragte vi Modstandene med Hensyn til deres Virknkngsmaade i Ab mindelighed, da kunne disse, hvor forffjellige de end ere, dog henføres til lignende Ho- vedtilfcelde. Enten er det allene de permanente Modstande, der hidrøre fra Maffinens egne Dele, eller tillige andre. Enten kan nn Modstanden hidrøre fra det samme Legem, der under en enkelt Act af Maffinens Virkning vedbliver at gjsre Modstand, saaledes fom ved Maffiner til vertical Transport, Zeller det samme Legem, der periodisk gjentager sin Modstand, saasom ved Hammerværker, Stampeværker o. s. v., eller det er forffjellige Legemer eller Dele af samme Legem, der succedere hverandre, og efterat deres Modstand er overvundet træde ud af Indvirkningen og give Plads for andre, saaledes som ved Kornmoller, Pumpeværker o. desl.; det er naturligt, at den Tid, da et Legem kan være udsat for Maffinens Paavirkning kan være kortere eller længere. 67. Virkningerne i Almindelighed af den Conflict, der finder Sted mellem Bevægerens og Modstandens Paavirkning paa Maskinen ere da i dens Almindelighed be, tragtede enten at Maskinen holdes i Hvileligevcegt eller i en vedvarende Bevægelse, og rillige i begge Tilfælde frembringe et Tryk paa de af dens Dele, der ere Underlag for de bevægelige, hvis ikke Kræfterne saaledes ere fordeelte, at Tryk i modsat Retning hæve hverandre. Andet Rapitel. § . 1. 68. Vi have hidtil betragtet alle Phænomener, der finde Sted ved en Maskine om det saa kan siges, allene med Hensyn til deres Qvalitet, og betragtede dem allene som rene Phænomener, til hvilke vi hverken have sogt Grunden eller for hvilke vi have søgt de qvantitative Love; men en Kundflab om Mastinernes Almindelighed vilde uden dette være ufuldstændig. Dynamiken maa vel implicit indeholde Theorien for Mastinerne