Forelæsninger Over Maskinlæren Ved Den Kgl. Militære Højskole I

40 hvad enten de betragtes som mathematiffe Fictioner, eller fom Legemer, til hvis mather matiff-physiffe Veffaffenheder der tages Hensyn; men da alligevel Maskinernes Theorie fortrinsviis benytter Dele af Dynamiken, der kun ellers finde liden Anvendelse, og som desaarsag ikke udhæves ret meget, saa maa Mastinlæren for at knytte sig sammen med den, gaae temmeligt langt tilbage til de almindelige Principer for mechanist Kraftyttring. Man har gjort Forfljel mellem to forskjellige Arter af Bevægkræfter; den ene Art kan ikke ojeblikligt frembringe en mærkelig Forandring i Legemernes Hastighed eller Bevægelsesretning; men alle Overgange maae stee med Continuiræt; Exempler herpaa have vi i Virkningen af en Vægt, af en spændt Fjeder o. des!., der virker i ett længere Tid; saadanne Kræfter har man kaldt Trykkræfter; den anden Art antager man at skulle kunne i en uendelig lille Tid modificere en Bevægelses Hastighed eller Retning i en endelig Grad. Skjondt man let kan indsee, at man ikke i Ordets strængeste For,' stand kan antage denne øjeblikkelige Modification, saa kan dog en meget stor Kraft i sær- deles kort Tid frembringe betydelige Virkninger. Exempler herpaa have vi i Legemers Sammenstod, i Explosioner o. desl., saadanne Kræfter har man kaldt Stsdkrcefter. I Theorien for Maffinerne bliver kun Betragtningen af den forste Art af Kræfter vigtig, da alle oprindelige Kraftindvirkninger paa Maskiner næsten flee paa denne Maade, lige- ledes Forplantningen af Bevægelsen, og vel og de fleste Paavirknknger af Maffinen paa Modstandene, saa at vi fortrinsviis have disse Virkninger at betragte, ffjondt dog ikke Stodvirkningen kunne aldeles oversees i en Theorie for Maskiner. 69. Det er af Dynamiken og den mechaniffe Physik bekjendt 1) At intet Legem kan forandre sin Hastighed eller Bevægelsesretning, med mindre en Kraft virker derpaa; der er det, man kalder Inertiens Lov. 2) for at frembringe paa det samme Legem i lige Tider større eller mindre Forr vgelse i Hastighed, end at virke med constant virkende Kræfter derpaa i samme Retning, som Bevægelsen eller, modsat, maa Kræfterne være proportionale med Hastighedens Formindskelse eller Forøgelse. Delte er Loven for Kræfterne Proportionalitæt med Var riationerne i Hastighed. 3) Dersom et Legem, der allerede har en Hastighed, paavirkes af en Kraft, øg man henfører Bevægelsen ttl tre Axer, der gaae igjennem det Punkt, som Legemet skulde have indraget, hvis Kraften ikke virkede, da vil Bevægelsen med Hensyn ril disse Axer, hvis Standpunkt er bevægeligt, være den samme, som om Legemet ingen Hastighed havde havt, da Kraften begyndte at virke, og Bevægelsen altsaa refereredes ti! ubeøæ; gelige Axer. Dette er Loven for Kræfternes Virknings Uafhængighed af Bevægelsen.