Matematikkens Historie I
Forfatter: H. G. Zeuthen
År: 1893
Forlag: Andr. Fred. Høst & Søns Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 292
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
af Mathematikens Historie, som kun kan opnaas ved
noget Kjendskab til selve de svundne Tiders Mathematik.
I nærværende Bind, som kun omhandler Oldtid og Middel-
alder, faar jeg af de nævnte Forfattere kun at gjøre
med Euklid. Ved, under udtrykkelig Henvisning til de
enkelte Sætninger at fremdrage og forklare de Steder,
hvoraf der særlig er noget at lære, søger jeg at tilveje-
bringe et frugtbart Kjendskab til ham. Jeg stræber
dernæst at benytte dette til at gjøre forstaaeligt, hvad
jeg har at meddele om de andre Forfattere, som jeg
ikke kan vente, at Læserne faa i Hænde. Blandt andet
har jeg benyttet Euklids Elementer til Forklaring af de
logiske Former, som iagttages saa strengt af de græske
Mathematiker©. Jeg har derved ikke blot holdt mig til
den Betydning, som disse havde for Grækerne, men
tillige — i Tillæg med mindre Tryk — prøvet, hvilken
Betydning de have i og for sig. Jeg haaber derved
særlig at give Mathematik lærere Midler i Hænde til at
vælge og vrage derimellem; thi til begge Dele er der
Anledning.
Lægger jeg nu end med de her udtalte Formaal for
Øje ikke an paa at give selve den historiske Ramme
nogen stor Udstrækning, bør den dog være saa god og
paalidelig som muligt. Dette opnaas let ved Benyttelsen
af Cantor: Vorlesungen über die Geschichte der
Mathematik, et Værk, der giver alle faktiske Oplys-
ninger, som kunne skaffes tilveje, med en sjælden
Fuldstændighed og Paalidelighed. Af disse Egenskaber
har jeg ogsaa kunnet drage Nytte under de Undersøgelser,
som efter Planen for min Bog nærmest maatte udgjøre
mit eget Arbejde. Vel maatte Materialet hertil fortrinsvis
hentes fra Studiet af de betydeligste mathematiske For-
fattere i de Tider, som jeg behandler; men under dette
gav Cantors Uddrag mig en god Vejledning til at finde,