Matematikkens Historie I
Forfatter: H. G. Zeuthen
År: 1893
Forlag: Andr. Fred. Høst & Søns Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 292
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
11. Den analytiske Methode.
91
B er rigtig, kan man altsaa opstille som Theorem, og
føre Beviset derved, at Antagelsen B urigtig eller A
rigtig vilde føre til det urigtige Resultat K. Et saadant
antithetisk Bevis er apagogisk, altsaa egentlig analytisk.
Da det imidlertid giver fuld Sikkerhed for, at Paastanden
B er rigtig, bruges det jævnlig i Skrifter, hvor Fremstil-
lingen ellers er synthetisk, saaledes hyppig i Euklids
Elementer. Den antithetiske Bevisform blev ogsaa an-
vendt af Deinostratos paa Kvadratrix (S. 67) og bruges,
som vi skulle se, altid i Exhaustionsbeviset.
Et Exempel paa, at et Theorem kan fremgaa, ikke
af en Analyse af det forsøgsvis opstillede Theorem selv
eller dets Modsætning, men af Analysen af et dermed
forbundet Problem, havde vi derimod i det Theorem,
som udskiltes, da vi nys forsøgte at opstille det elliptiske
Fladeanlæg i for stor Almindelighed, nemlig at et Rekt-
angel anlagt langs et Liniestykke, saaledes at der mangler
et Kvadrat, ikke er større end Kvadratet paa det halve
Liniestykke. Det synthetiske Bevis for den noget alminde-
ligere Sætning i Euklid VI, 27 føres i Overensstemmelse
med denne Analyse.
12, „Elementer“; analytiske Hjælpemidler.
Hvad enten man bruger Analysen til at finde Løs-
ningen af en Opgave eller Beviset for en Læresætning,
eller man bruger Synthesen til at fremsætte disse, er
Løsningen sammensat af Løsninger af simplere Opgaver,
og Beviset bygget paa Rigtigheden af simplere Sætninger.
Der forudsættes altsaa, at man forud er i Besiddelse af
saadanne. For at arbejde sig frem ad de her beskrevne
Veje, maa man forud have en Samling simplere Løsninger
af Problemer og simplere Læresætninger til Udgangs-