Matematikkens Historie I

2 Indledning: Sproget, hvis Ælde fremgaar af deres Forekomst i for- skjellige bekjendte levende og døde Sprog. De vidne om gammelt Kjendskab til tilsvarende Begreber. Ved Behandlingen af det saaledes tilvejebragte Stof maa man atter ty til andre Hjælpekilder. For at danne sig en Mening om, hvorledes en Gjenstand er tilvirket og brugt, hvorledes et Begreb er opstaaet og sat i For- bindelse med andre, maa man først vide, hvorledes dette overhovedet kan ske og har kunnet ske med de Hjælpemidler og den Opfattelse af Tingene, som kan antages at have staaet til Raadighed den Gang. Herom er det ofte vanskeligt at dømme for et Kulturmenneske i Nutiden, som er vant til at brage en Mængde af de nu existerende, legemlige og aandelige, Hjælpemidler eller tilegnede Færdigheder uden selv ret at vide, hvilken Nytte de gøre ham, og hvilke af dem det vilde være let, hvilke vanskeligt at erstatte ved andre. For at faa Oplysning herom ere vi henviste til at iagttage dels vore egne Børn, dels uciviliserede Folkeslag eller blot Folke- slag, der have en anden Civilisation end vi. Til Gjen- gjæld vil det, som Forhistorien oplyser, bidrage til For- staaelsen af Erkjendelsens Udvikling hos Børn og af de forskjellige Folks Sæder og Skikke. Det ses saaledes, at baade egentlige Historikere og egentlige Oldgranskere, baade Naturforskere, der be- stemme Fundenes, og Sproggranskere, der bestemme Ordenes Alder og Forbindelser, at saavel Pædagoger ja Psykologer og Erkjendelsestheoretikere som Etnografer maa levere deres Bidrag til et forhistorisk Studium. Gjælder dette et særligt Fag, maa den særlige Fagmand komme til for at udrede alle indre Forbindelser i det tilvejebragte Stof. Og alle de her nævnte Forskere ville af de forhistoriske Studier høste Udbytte for deres eget Fag.