Matematikkens Historie I

1. Mathematikens Forhistorie. 3 Ogsaa Mathematiken har sin Forhistorie, og den hører ikke til de mindst betydningsfulde. Ved at ind- skrænke sig til et stærkt begrænset og selvstændig frem- trædende Stof kan den føre til forholdsvis sikre og klare Resultater. Det, man deraf faar at vide om de tidlige Folkeslags Behandling af Størrelser ved Tal og rumlig Fremstilling, giver et væsentligt Bidrag til Forstaaelsen af deres Evne til at gjøre sig Jorden underdanig og sætter derved bedre istand til at benytte de øvrige Vid- nesbyrd om deres Leven og Færden. Ved at oplyse det Grundlag, hvorpaa Menneskeslægten senere har op- bygget en mere vel ordnet Behandling af Mathematiken, yder den ogsaa et godt Bidrag til at opklare det er- kjendelsestheoretiske Grundlag for denne Videnskabs første og vigtigste Begreber. For at faa Mathematikens Forhistorie fremdraget maa man hos Sprogmændene søge Oplysning om Alderen af Benævnelserne paa de simpleste Tal og de i forskjel- ]ige Sprog anvendte Midler til at benævne Tal sammen- satte efter Tiere, Tyver eller paa anden Maade, som kan være benyttet i Inddelinger for Maal eller Mynter (Toivtalsystem, Sextentalsystem o. s. v.). Man maa i Indridsninger og Inskriptioner eller i gamle skrevne Mindesmærker først opsøge Betegnelserne for simple Tal, hvilke i de tidligere Tider som oftest bestaa i et Mærke for hver Ener, og dernæst søge de mere udviklede Tegn for sammensatte Tal, som f. Ex. kunne være dannede ved Gjentagelse af et Tegn for hver decimal Enhed som hos Romerne. Man maa opsøge Spor af disse Tegns eller mekaniske Hjælpemidlers Anvendelse til Udførelse af simple Regninger. Muligvis kan man da i gamle Tiders Billedskrift ogsaa finde Tegn for Operationer, som naar paa ægyptiske Papyrushaandskrifter en Fuglefod ved den Maade, hvorpaa den er vendt, paa en meget tydelig i*