Matematikkens Historie I

1. Mathematikens Forhistorie. 7 kun meddele saa meget, at man derved kan. faa en Fore- stilling om det forud kjendte Materiale, hvoraf den viden- skabelige Mathematik er opført. Som Indledning til den græske Geometri maa jeg derfor omtale, hvad Grækerne kunne antages at have lært af Ægypterne og Baby- lonierne. Selve Grækernes Talregning vil jeg derimod væsentlig kun komme til at behandle som forviden- skabelig Indledning til den Regnekunst, som opstod, da Inderne fandt paa den nu brugelige Skrivning af Tal med Cifre med Pladsværdier. Dels stod nemlig Græ- kernes Talregning i hvert Tilfælde langt tilbage for deres øvrige mathematiske Indsigt. Dels kunne vi ikke ved deres Talskrivning og Hjælpemidler til Regning, om de end kunne være benyttede godt af deres egne store Mathematikere, fremdrage noget, som rager op over det, vi ellers henregne til den forvidenskabelige Mathematik. Dette være dog sagt med et Forbehold af, at maaske ved nøjere Undersøgelse disse Regnemidler kunne vise sig bedre, end de først forekomme os* 1; thi er der en Fejl, som kan gjøre og har gjort Skade ved denne Slags historiske Undersøgelser, saavel som ved lignende etno- grafiske Undersøgelser, da er clet at maale Værdien af det, som man forefmder, blot efter dets større eller mindre Lighed med det, som et Kulfurmenneske nu bruger, og at ringeagte det, som Kulturmennesket, ofte blot af Mangel paa Kjendskab dertil og Forstaaelse deraf, ikke mener at have Brug for. -1 Den sagkyndigste Autoritet paa det her behandlede Omraade, Paul Tannery, har bevidnet, at han ved et Forsøg paa virkelig praktisk Indøvelse har fundet de græske Taltegn meget hensigts- mæssigere, end de forekomme os, der fra Barndommen ere øvede i at bruge et andet System af Betegnelser.