Matematikkens Historie I

 8 Indledning: 2. Ægyptere og Babyloniere. For disse Folkeslags Vedkommende skulle vi, som nys bemærket, kun kort omtale de mathematiske Kund- skaber og Færdigheder, som de maa antages at have besiddet, da de kom i Berøring med Grækerne, og som Grækerne kunne have modtaget af dem. Hvad nu først angaar Ægypterne, vise græske Forfattere jævnlig hen til, at deres egne ældste Granskere have haft Ægypterne til Læremestre, og berette om, hvorledes de have faaet Adgang til det ægyptiske Præsteskabs Lærdomme. Som Anledning til Ægypternes Beskjæftigelse med Geometri peges hen paa Nilens Oversvømmelser og de dermed forbundne Bestræbelser for at sikre, at hver Mand efter disse fik sin Grund. Klart er det i hvert. Fald, at den meget store Værdi af de smalle frugtbare Strækninger mellem Ørkenen og Floden maatte tilskynde til en nøj- agtig Landmaaling. Hvor stor Betydning de ægyptiske Landmaalerregler have haft, fremgaar ogsaa af, at det, efterat Grækerne havde udviklet Geometrien, endnu væsentlig var de ægyptiske Regler, der brugtes af de romerske Landmaalere, idet disse sikkert kun i ringe Maal forstøde de græske Begrundelser. Som et i mange Henseender forretningsdygtigt Kulturfolk og som et byg- gende Folk — hvad vi tidligere have berørt — have Ægypterne ogsaa haft Brug for nogen Rcgnekunst og for andre geometriske Kundskaber end dem, som brugtes i Landmaaling. Et andet Vidnesbyrd om nogen mathe- matisk Indsigt er deres Astronomi, hvilken dog næppe havde den Betydning som Babyloniernes. Hvad nu Ægypterne vidste i de senere Tider, kan tildels ses af, hvad Grækerne og senere Romerne have faaet af dem, og af enkelte direkte bevarede Optegnelser.