Matematikkens Historie I

2. Tal før og hos Inderne. 233 derved, at den større Enhed, Snesen, i visse Tilfælde har været bekvem at bruge i Handel og Vandel. Ved Siden af de her omtalte højere Enheder har man i Ind- delingen af Maal, Vægt og Mønter ofte benyttet andre, som af mere rationelle Grunde have vist sig bekvemme, saasom 12 = 2 2.3. Et Exempel paa et endnu videre gaaende Hensyn til saadanne Grunde er det fra Baby- lonien kommende astronomiske 6O-talsystem, som vi alt have omtalt. Foruden Addition, Multiplikation og de første Potens- opløftninger, som om end ubevidst ligge til Grund for disse Taldannelser, har man ogsaa i Talbenævnelserne brugt Subtraktion, som naar 19 paa Latin hedder un- de-viginti, paa Sanskrit ekonaviinqati (ø: 20—1) eller blot unavimqati (o: mangelfuldt 20). Til baade at regne med de saaledes dannede Tal og til at opskrive dem bruge vi nu et og samme Hjælpe- middel, men saaledes har det ikke altid været. Til den øjeblikkelige Fastholden af Tallene, som behøves i Reg- ning, har man først kunnet bruge det samme Hjælpe- middel som ved Tælling, nemlig Fingrene. De forskjel- lige Enheder har et afrikansk Folk fastholdt ved at lade et Menneske række en Finger op for hver simpel Enhed, et andet for hver Tier, et tredie for hvert Hundrede; men et enkelt Menneske kan til samme Brug, paa for- skjellig Maade, anvende Fingrenes Led (Fingerregning hos Græker og Romere). Andre mekaniske Hjælpemidler, som man har anvendt og endnu anvender paa mang- foldige Steder af Jorden, som brugtes af de gamle Grækere og Romere og i Middelalderen i Europa, og som ogsaa civiliserede Folk endnu bruge til specielle Øjemed (Regnskaber i Spil) eller som Læremiddel i Børnehaver, er Regnebrædter, simple Regnemaskiner og Regnepenge. Paa Regnebrædterne haves Inddeling i