Matematikkens Historie I

14 Den græske Mathematik: var nemlig den første store Mathematiker af den saa- kaldte alexandrinske Skole, der virkede under helt andre Vilkaar end de tidligere. Den føreuklidiske Udvikling af Mathematiken strækker sig over de 3 foregaaende Aarhundreder og har en noget forskjellig Karakter i hvert af disse. Den første græske Mathematiker var Thales fra Milet, der forudsagde Solformørkelsen 28 Mai 585. Hertil maa han have benyttet Regler, som direkte skyldes Ægypterne og vare støttede paa disses lange Iagttagelser. Fra dem skriver sig vistnok ogsaa det meste af hans geometriske Kundskaber. Men Hovedsagen er, at med ham og den filosofiske Skole, han stiftede, den saa- kaldte joniske Skole, begyndte Grækerne dels virkelig at opsamle den mathematiske Viden, som de kunde faa fra Ægypterne, dels at udvide den i flere Henseender. Dette det 6te Aarhundredes Arbejde begyndtes vel paa den lilleasiatiske Kyst; men ved Grækernes levende Handelsforbindelser forplantedes det ogsaa til andre Egne, hvor Grækerne vare bosatte. Vi ville derfor ogsaa se et helt andet Sted nemlig Syditalien som Hovedarnested for Mathematiken i det 5te Aarhundrede, I dette var det bleven klart, at de efterhaanden opsamlede og' fundne mathematiske Sand- heder maatte bygges paa sikre Begrundelser. Samtidig med at saadanne udviklede sig, benyttede man de efter- haanden sikrede Resultater til Udgangspunkter for nye og vigtige Udvidelser. Den Mand, hvem i det mindste Traditionen tillægger størst Indflydelse paa dette Arbejde, er Pythagoras fra Samos, hvem vi derfor omtale under det 5te Aar- hundrede, om end hans egen Virksomhed maaske nok for en Del falder før Aar 500. 1 «Storgrækenlånd», som de da meget blomstrende græske Kolonier i Syd-