Matematikkens Historie I

1. Historisk Overblik. 15 italien kaldtes, stiftede han en filosofisk Skole med et stærkt afsluttet Præg, hvilket synes at være sikret ved mystiske Ceremonier og ved Hemmeligholdelse overfor Omverdenen. Denne aristokratiske Skole søgte ogsaa po- litisk at gjøre sig gjældende, men vakte udenforstaaendes Uvillie og blev sprængt, da Demokraterne kom til Magten i Storgrækenland. Da i langt senere Tid de saakaldte Nypythagoræer mente, at deres Lærdomme, som tildels vare af religiøs-ethisk Art, vare at føre tilbage til Py- thagoras, have de omgivet denne deres formodede aandelige Fader med saa mange legendeagtige Fortæl- linger, at det er vanskeligt at finde den sande Kjerne. Hvad der af disse Fortællinger kunde liave Interesse for os, er Beretningerne om hans Rejser til Ægypten, hvor han vel nok kan have været, ligesom senere Platon og Eudoxos, og om en meget tvivlsom Rejse til Babylon. Af Betydning for Mathematikens Udvikling har hans Skoles store Afsluttethed været, i det denne har givet Anledning til fyldigt Samarbejde af Mænd, der forstøde hverandre, om den end samtidig er Skyld i, at vi vide saa lidt om, hvad der skyldes Mesteren og hvad Di- sciplene. Skolens Sprængning har givet Anledning til, at i det mindste dens mathematiske Lærdomme senere ere spredte over de forskjellige Egne, hvor det græske Folk havde nedsat sig. Andensteds have disse Lærdomme dog vistnok forbundet sig med Frugterne af andres Arbejde i filo- sofisk eller i mathematisk Retning. Det er derfor ikke godt at vide, hvor meget eller hvor lidt af sin Mathe- matik en saa selvstændig Tænker som Filosofen De- mokritos fra Abdera f. omtrent 460 har lært af Pytha- goræerne. Den lidt ældre Hippokrates fra Chios, som efterat have været Kjøbmand og mistet sin Formue opholdt sig i Athen og der gav Undervisning i Mathe-