Matematikkens Historie I

’ RIM S < © 16 Den græske Mathematik: matik, kan maaske have lært adskilligt af Pythagoræerne, men han tilhørte i hvert Fald ikke deres Skole. Han faar særlig Betydning derved, at man skylder ham et Stykke Geometri, der er den mest sammenhængende Prøve herpaa, som er opbevaret fra det 5te Aarhundrede, og ved at være den første os bekjendte Mathematiker, der virkede i Athen, den Stad, som alt nu var ifærd med at blive Midtpunktet for det græske Aandsliv, for dets Kunst og Videnskab og for Kampen mellem So- fister — blandt hvilke f. Ex. Hippias fra Elis var en dygtig Mathematiker — og Filosofer, og som i det føl- gende Aarhundrede ogsaa blev Hovedsædet for den mathematiske Udvikling. I selve Syditalien har den pythagoræiske Udvikling derimod været fortsat mere ublandet, og en betydelig- Mathematiker Archytas fra Tarent, som vi træffe der lige i Slutningen af det 5te Aarhundrede, betegnes udtrykkelig som den sidste be- tydelige Pythagoræer, om end Skolens afsluttede Ka- rakter paa hans Tid var ophørt. Han levede i sin Fødestad, hvor han var anset baade som Statsmand, Hærfører og Mathematiker. Gjennem Archytas er den ved den gamle Pytha- goræiske Skole og dens nærmeste Efterfølgere vundne Udvikling bragt videre ti] dem, der især skulde lede det 4de Aarhundredes mathematiske Arbejde, nemlig Platon fra Athen og Eudoxos fra Knidos, idet disse begge paa deres Studierejser til Syditalien bleve bekjendte med og paavirkedes af Archytas. Førend jeg nærmere omtaler disse to Mænd og deres Skoler, skal jeg, i Til- slutning til mine Bemærkninger om de to foregaaende Aarhundreder, i Almindelighed udtale om det 4de Aar- hundrede, at det da var bleven klart, at den fulde Nøj- agtighed først kunde opnaas ved Dannelsen af et sammen- hængende System. Dels ved gjentagne Forsøg paa