Matematikkens Historie I

26 Den græske Mathematik: derfor ikke underligt, at de i Tidens Løb have faaet saa mange Tilsætninger, at det ofte kan være vanske- ligt at se, hvor meget der oprindelig tilhører Heron. Man kan end ikke med Sikkerhed afgjøre, hvad der er forskjellige Omdannelser af samme Værk af ham, og hvad der ogsaa oprindelig har hørt til forskjellige Værker. Blandt de mange forskjellige Anvendelser af Mathe- matiken er der en bestemt Klasse, som ogsaa efterat den theoretiske Mathematiks øvrige Udvikling var standset, vedblev at fremme enkelte Sider af denne, nemlig Anvendelserne paa Astronomien. Skjønt vi ikke kunne indlade os paa Astronomiens Historie, skulle vi her samlet anføre de astronomiske Forfattere fra for- skjellige Tider inden for den græske Oldtid, hvis Ar- bejder have faaet Betydning for Mathematiken. Vi have allerede sagt, at Eudoxos, hvem Mathe- matiken skylder de dybestgaaende Methoder, ogsaa grund- lagde en videnskabelig Astronomi. Fra den alexandrinske Tid maa foruden Eratosthenes nævnes Aristarch fra Samos, der allerede har opstillet den Verdenshypothese, hvis Gyldighed halvandet Aartusende senere blev paa- vist af Koppernikus, endvidere omkring Aaret 150 f. Chr. Hipparch, der var Oldtidens største observerende og beregnende Astronom. Blandt senere Astronomer maa i Mathematikens Historie nævnes Men el aos fra Alexandria fra sidste Halvdel af det første Aarhundrede efter Chr. og navnlig den et halvt Aarhundrede yngre Ptolemaios, gjennem hvis «Store Sammenstilling» (/.leyåto] ovvragis), mest bekjendt under det fordrejede arabiske Navn Almagest, vi fuldstændigst kjende den græske Astronomi (herunder det saakaldte ptolemæiske Verdenssystem) og den dertil afpassede geometriske Beregningskunst.