Matematikkens Historie I
Forfatter: H. G. Zeuthen
År: 1893
Forlag: Andr. Fred. Høst & Søns Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 292
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Den geometriske Algebra.
39
imidlertid ved paa de almindelige Størrelser at overføre
den geometriske Fremstilling af et Produkt af to hele
Tal, som vi alt have lært at kjende. Man udvidede
dog ikke som i den moderne Mathematik selve de
arithmetiske Begreber Multiplikation og Produkt; men i
Stedet for om Produktet af de almindelige Størrelser
talte man om og opererede med Rektanglet af de to
Linier, som fremstille Faktorerne. Som Vejledning i
Behandlingen kunde man dog, paa Grund af den der-
med ensartede Fremstilling af virkelige Produkter af
hele Tal, bestandig bruge den arithmetiske Behandling
af disse. Det kan derfor ikke vildlede, at jeg i det
følgende ved a b og a2 betegner Rektanglet af a og b
og Kvadratet paa a.
Man har saaledes faaet en ny geometrisk Frem-
stilling af Størrelser nemlig som Arealer, foreløbig af
Rektangler og Kvadrater. For at addere og subtrahere
dem maatte man skaffe dem en fælles Side, og det
skulde ske uden Brug af Proportionslæren; thi den, som
man havde i det 5te Aarhundrede, var grundet paa
udelukkende Brug af kommensurable Størrelser. Ind-
førelsen af en Side i et Rektangel foretoges ved Hjælp
af følgende Sætning. Et Rektangel deles ved Paralleler
med Siderne gjennem et Punkt af en Diagonal i fire
Rektangler, af hvilke de to, som ligge paa hver sin
Side af Diagonalen, ere lige store (se i det følgende
Fig. S. 40—42). Er det ene af disse det givne, er det
let at give det andet en given Side. Denne Konstruk-
tion, der svarer til algebraisk Division som Konstruktion
af et Rektangel med givne Sider til Multiplikation, har
faaet det særlige Navn Fladeanlæg (jtagaßo^), eller
simpelt Fladeanlæg i Modsætning til det efterfølgende
elliptiske og hyperbolske Fladeanlæg. Den dertil be-
nyttede Figur har, som vi snart skulle se, ogsaa andre