Dampmaskinens Historie

6 Dampmaskinen. tydningsfuldt, medens det nu er af Betydning for den færdige Maskine. Vi tro ikke, man bor slutte sig til dem, der se Dampmaskinens Opfinder i den, der først gav et Element; for os stiller det sig saa- ledes, at der ikke kan tales om Dampmaskine, førend der virkelig foreligger en Maskine, der baade har den for Maskiner overhovedet væsen- ligste Betingelse at være praktisk anvendelig og at være baseret paa de Principer, vi nu be- nytte i Maskinen. Derfor kunne vi endnu mindre i dem se Dampmaskinens Ophavsmænd, der have angivet Apparater, der vel virke ved Hjælp af Damp, men hvori dog Dampen virker paa en hel anden Maade, ja uden at det netop er det væsenlige, at det er Damp, som virker. Vi kunne saaledes f. Ex. ikke gaa ind paa, at Dampmaskinen fødtes i Oldtiden, fordi der fra den Tid foreligger et Dampapparat, men uden at Damp deri er det væsenlige, og uden at man endog dengang havde Begreb om, hvad Damp var. Ikke fordi vi mene, at det er nød- vendig, at de Love, hvorpaa Apparaterne hvile, først maa være klarede, — Pumper og Hæverter o. s. v. vare jo i Brug længe før Lufttrykket var bekjendt — men fordi som sagt en anden Anvendelse af Kraften ikke forekommer os at have mere med Sagen at gjore, end den Om- stændighed, at et nylig slukket Lys udsender brændbare Luftarter, har med Gasbelysningen at bestille; ingen har dog nogensinde paastaaet, at den, der først saa det, var Gasbelysningens Fader. Naar der da her som Indledning skal om- tales de vigtigste af den Slags Apparater, da er det dels for at give en‘Udsigt over, hvad der var udrettet i Retning af Dampkraft, inden Maskinen kom frem, dels for at paapege, hvorfor disse Apparater ikke med Bette kunne kaldes Dampmaskiner. Vi begynde med Hero fra Alexandrien, Opfinderen af det ovenomtalte Dampapparat. Hero levede omtrent 150 Aar f. Chr., og han var en af Oldtidens fortrinligste Mathematikere og Mekanikere. Af hans mange Skrifter findes blandt andre bevaret Brudstykker af et, kaldet S pir it alia, og det er i dette Skrift, at man har villet finde den første Ide til en Damp- maskine. Den Text, man beraaber sig paa, lyder saaledes: „Ved at opvarme en Gryde at faa en lille Kugle til at rotere om sin Axe. — AB (Fig. 1) er en med Vand halvfyldt Gryde, som skal varmes op. Den lukkes med Laaget CD, igjen- Fig. 1. nem hvilket gaar et Rot EF Gr, hvis ene Ende Gr forlænger sig ind i den lille hule Kugle H i Retning af en Dia- meter. Paa, det clia- m etrelt modsatte Punkt sidder en Tap, der bæ- res af den ligeledes paa Laaget fastgjorte bøjede Stang LM; i Retning af en paa den første lodret Diameter udgaa fra Kuglen G to Rot, der ere bojede retvinklet, den ene i modsat Retning af den anden. Naar cla Gryden varmes op, vil Dampen gaa ind i Kuglen gjennem EFG, og naar clen strømmer ud gjennem de bøjede Rot, vil den bringe Kuglen til at rotere paa samme Maade som de Automater, der danse rundt. “ Denne sidste Sætning refererer sig til de foran i Bogen beskrevne Apparater, som ere Mekanismer, der ved Hjælp af fortættet eller fortyndet Luft kunne bringe Automater til at blæse paa Trompet eller faa Smaafigurer til at danse rundt, og man ser, at Forfatteren netop ved at skrive denne Sætning ikke udgiver sit Apparat for andet end et Legetøj, endsige da for at indeholde Spiren til en Bevægekraft. Men dertil kommer, at Apparatet aldeles ikke er baseret paa Dampens Spændkraft, saa-