Dampmaskinens Historie

Dampmaskinen. 7 ledes som Dampmaskinen er, ja det er endog aldeles uvæsenlig for dets Gang, om det over- hovedet er Damp, som virker. Fortættet Luft vilde kunne gjore akkurat det samme, og andet har heller ikke kunnet være Herons Mening af den simple Grund, at hverken lian eller hans Samtid havde mindste Kjendskab til Begrebet Damp. De saa i Fordampning kun en Over- gang fra Vædske til Luft, hvorfor der ogsaa i hele den øvrige Del af Bogen kun lienpeges paa Virkningen af fortættet eller fortyndet Luft, det vil sige, Forfatteren saa i alle sine Apparater kun Modifikationer af det, der endnu bærer hans Navn, Heronskuglen. For at finde de næste Bemærkninger om saadanne Indretninger, i hvilke man har villet se Ideer til Dampmaskinen, maa man gaa ad-' skillige Aarhundreder frem i Tiden, nemlig til Midten af cle 16de Aarliundrede. Da skal der iBarcelonas Havn være anstillet nogle Forsøg, som endogsaa ikke gik ud paa mindre end at bevæge Skibe ved Hjælp af Dampkraft. En Søkaptain ved Navn Blasco de Garay skal nemlig i 1543 have opfundet en Maskine, som han af Kejser Karl den 5te fik Befaling nær- mere at prøve, og Forsøgene skulle være gjorte i Overværelse af en kejserlig Bedømmelses- kommission, som udtalte Ros over Opfindelsen og indstillede Opfinderen til Belønning. Hvor- ledes imidlertid Maskinen var indrettet, omtales ikke; man saa kun en stor Kjedel, derhos Hjul paa Skibets Sider, Resten var skjult, man kunde ikke gjore sig nogen Forestilling derom. Kun saameget angives, at det var et kostbart Appa- rat; men arbejde kunde det, og det endog saa vel, at det drev Skibet frem med en Hastighed af 2 Mil i 3 Timer. At der nu naturligvis ikke kan gives rin- geste Oplysning om, hvorledes alt dette gik til, er allerede af det foregaaende klart; om det overhovedet har været baseret paa Damp eller hvorpaa, det er aldeles ubekjendt. Men saameget er vist, at man ikke senere benyttede Opfin- delsen, hvilket ialfald ikke taler til dens Gunst, uagtet Opfinderen blev belønnet. Fra Slutningen af samme Aarliundrede skriver sig et andet Apparat, med hvilket der, som det synes, liar været experimenteret meget, og som har gjort en Del Opsigt, nemlig Æoli- pylen eller Vindkuglen, der første Gang findes beskrevet af en vis Matliesius 1597. Dette Apparat, der jo endnu den Dag idag findes i enhver physisk Samling, er som bekjendt en Kjedel med meget snever Aabning. Kjedlen fyldes med Vand eller anden Vædske, og naar denne da bringes i Kog, ville Dampene fare ud af Aabningen. Lukkes Aabningen ville de indesluttede Dampe sprænge Kjedlen, og ganske vist faar man saa en Virkning af Dampkraft, men det er lige saa urimelig at tilskrive de Folk, der have experimenteret med saadanne Sprængninger — hvad enten disse nu have været foretagne i det smaa eller i det store — Æren for Dampmaskinens Opfindelse, som det er at tilskrive Hero denne Opfindelse, thi ingen af dem har i Forsøgene set andet, end hvad Hero saa i sit, Virkning af fortættet Luft, frem- bragt rigtignok ved Varme. Det er da altsaa ganske vist, at man lige til Slutningen af det IGde Aarhundrede ikke kan paapege noget Apparat, der i sig indeholder Spiren til Dampmaskinen. Det kunde heller ikke let være andet, thi det er overhovedet først fra den Tid, man lagde sig efter Physik. Vel havde Kopernikus alt givet en mægtig Impuls, og vel var det ham, der længe før vakte Aan- derne, — først i denne Periode er det dog, de mange Lærde træde frem, der ved enstemmig at hævde Erfaringens Vidnesbyrd fremfor For- tidens Gisninger og tomme Spekulationer, kaldte Videnskaben tillive. Baco i England, Torricelli og Galilæi i Italien, Tycho Brahe hos os, Keppler og Guericke i Tyskland, og alle de mange an- dre, som fra nu af berigede Videnskaben med deres glimrende Opdagelser, dem var det, der gave denne Tid dens videnskabelige Præg, der