Dampmaskinens Historie

8 Dampmaskinen. bragte Fremskridt, hvor der hidtil havde været Stilstand. Men kan da end dette Tidsrum saaledes beteg- nes som det, der skabte Physiken som Videnskab, saa forlob der dog endnu rigelig et halvt Aar- hundrede, inden de rigtige Principer trængte helt igjennem, og det er først fra Midten af det 17de Aarhundrede, at man kan sige, at hele det gamle Spekulationssystem forsvandt, vigende Pladsen for den eneste Methode, der kan føre en Erfaringsvidenskab fremad. I denne den første Overgangsperiode i Pliysikens Historie falder nogle Forsøg, som vi noget udførligere skulle omtale. Vi begynde med Salomon de Cans, hvis Navn saa almindelig knyttes til Dampmaskinens Opfindelse, og som et Par Aarhundreder efter sin Død har opnaaet en Ære, Samtiden aldeles ikke skjænkecle ham. Han blev født i Nor- mandict 1576, lagde sig fra sin tidligste Ung- dom efter Mathematik, opholdt sig i flere Aar i England, hvor lian var Tegnelærer for Princl- sesse Elisabeth, begav sig, efterat liun var bleven gift med Kurfyrsten af Pfalz, til Tyskland, og blev ansat i Kurfyrstens Tjeneste som Byg- mester og Ingeniør. I denne Egenskab ledede lian Opførelsen af Slottet og Anlæget af Ha- verne i Hejdelberg; samtidig dyrkede han Viden- skaberne og optraadte. som Forfatter af flere Bøger, blandt andre en om bevægende Kræfter. Ti Aar forblev han i Kurfyrstens Tjeneste, og først 1623 rejste lian hjem til Frankrig, hvor lian kom til at arbejde for Ludvig XIII som Leder af dennes Byggeforetagender i Paris, Han forblev i Paris til sin Død 1630 og blev efter et i 1862 fundet Dokument begravet paa en nu nedlagt Kirkegaarcl, paa hvis Plads en Gade efter kejserlig Befaling kom til at bære hans Navn. Dette er i korte Træk den Mands Levnets- beskrivelse, hvem Nutiden har villet stille op som Dampmaskinens Opfinder, som har faaet en Berømmelse, ingen tænkte paa at yde ham i levende Live, om hvem man har fortalt Hi- storier om Ulykker og Savn, som han i Virke- ligheden slet ikke led, og hvem man endelig liar villet gjwe til Offer for en Miskj endelse, som han aldrig har maattet døje. Vi skulle nu først kaste et Blik paa hans Arbejder og derefter fremstille den Maade, hvorpaa han er bleven gjort Nutiden berømt. Hans alt nævnte Bog handler langt mindre, end man efter dens Titel skulde tro, om Kræf- ter, der sætte Maskiner i Bevægelse. Den be- gynder med at omhandle Vægtstænger, Tridser, Tandhjul og Skruer; derefter beskrives visso Apparater, som kunne lofte Vand op, og efterat alt dette er gjort færdig paa nogle faa Sider, handler Resten om Indretningen af kunstige Grotter, Springvand, Lysthuse og Orgler, alt- sammen Ting, som man ellers ganske vist ikke vil indordne under Begrebet bevægende Kræfter. Imidlertid — det er i denne Bog man finder de Udtalelser, der skal indeholde Opfindelsen; man vil selv kunne domme. „Luften“, siger Salomon de Caus i Indled- ningen, „er et koldt, tørt og let Element, som kan presses sammen og igjen udvide sig med stor Kraft.... At den er let, kan man se deraf, at hvormeget Luft der saa end er i en Flaske, saa vejer denne dog derfor ikke mere; og hvad angaar, at den kan presses sammen, saa skal jeg give et Exempel derpaa“ — og saa følger Beskrivelse af et Apparat, som be- staar i en lufttæt Kobberkasse, gjennem hvis Laag gaar et Ror, der munder ud lidt over Kassens Bund. Helder man Vand gjennem Beret, saa presses Luften inde i Kassen sam- men, og naar Køret er meget langt, vil Trykket kunne bøje Kassens Sider udad. Dette viser, at Trykket er meget stort, „men dets Størrelse forøges endnu mere, naar Vandet ved Hjælp af Varme bringes i Luftform, og naar denne Luft er helt indesluttetthi tager man Røret ud og sætter en Prop i Hullet og saa tænder Ild under Apparatet, „saa bliver Trykket saa