Dampmaskinens Historie

Dampmaskinen. 9 voldsomt, at Kassen springer i tusinde Stykker med et stort Knald. “ Dette er det ene af de Steder i de Cans Bog, hvorpaa man har villet bygge hans Hæder, men vi behøve neppe at gaa videre ind paa den Sag, end henvise til cle føromtalte Forsøg med Vindkuglen, for at blive enige om, at der paa Grundlag af dette Sted er lige saa ringe Grund fyl at forevige ham som alle de andre, der have gjort lignende Forsøg. Det andet Sted findes iblandt „Theore- merne“, som anføres foran „de Midler, man har til at Løfte Vand op over dets Niveau“. Han udsiger først to Theoremer vedrørende dette Sporgsmaal og fortsætter derpaa: „Vand kan ved Hjælp af Varme bringes til at stige over sit Niveau. Det tredie Middel til at Løfte Vand op er da Varmen, sig adskillige Apparater, beskrvio et. Lad A Kobberkugle, som maa Fig. 2. og man kan indrettte der vise dette; jeg skal (Fig. 2) forestille en være fuldstændig luft- tæt, og lad C betegne en Hane, gjennem hvil- ken man kan lielde Vand i Kuglen, AB endelig et Ror, som er loddet til Kugiens Overkant og livis ne- derste Ende naar om- trent til Bunden. Naar man da fylder Kuglen med Vand, lukker Ha- nen godt og sætter hele Apparatet over Uden, saa vil den Varme, Ilden afgiver til Kuglen, bringe Vandet til at stige op gjennem Røret AB“. Dette er Salomon de Cans Apparat, og det er det, som Arago, og saare mange med ham, kalde „en virkelig Dampmaskine, som kan bruges til Vandudtømninger“; men ser man rigtig til, er det Arago selv, der laver denne Kugle om til en Dampmaskine, Thi naar han i sine N o- tices scientifiques siger: „Naar Damp- trykket har virket i Salomon de Caus Maskine, fylder en Arbejder nyt Vand i igjennem en paa Kuglens Overdel anbragt Hane, der kan aabnes og lukkes efter Behag“ — saa lægger han aabenbart her noget ind i det hele, som Salo- mon de Caus ganske vist aldrig har tænkt sig. Thi for det første staar det hele blandt Theo- remerne og ikke blandt Maskinerne, og for det andet gjw de Caus ikke nogensomhelst Hen- tydning til en saadan Brug af Apparatet, hvad man kan være overbevist om, lian vilde have gjort, hvis saa var, ligesaa vel som han ved at omtale sine andre Maskiner meget detailleret gjennemgaar deres Indretning, Ventilernes Plads, Rerenes Stilling, Beholdernes Antal o. s. v. kort sagt alt, hvad der vedrører deres Gang. Der kan da saaledes ikke være Tale om paa Grundlag af dette at holde paa den gjængse Mening om Salomon de Cans, at han var en Lærd af forste Bang, hvis eminente Geni op- fandt Dampmaskinen et Aarliundrede, førend den virkelig kom i Gang, — og det kunde vel lieller ikke være afvej en, om man en Gang for alle blev enige om at banlyse af Historien For- tællingerne om de eminente Genier, der dukke op og lyse med en Glands, som deres Samtid ikke fatter, der erklæres for vanvittige, fordi de ikke forstaaes, der kunne undfange Tanker, som først tilhøre senere Perioder, — kort og godt alle cle Fortællinger, der ere tilskaarne efter samme Mønster, som den, der saa længe liar gaaet og gjælclt om Salomon de Caus, og som fra ham er bleven typisk for de store Op- findere. Vi skulle nu vise, hvorledes den er kom- men frem. I November 1834 offentliggjorde Bladet Musée des families et Brev, som det udgav for ægte. Brevet var dateret 3die Februar 1641, og skulde være skrevet af Marion Delorme, en paa den Tid meget bekjendt fransk Dame, til Cinq-Mars. Det indeholdt en detailleret Be- 2