Dampmaskinens Historie

10 Dampmaskinen. retning om et Besøg, hun sammen med Mar- quien af Worcester skulde have aflagt i Ho- spitalet Bicétre, og det fortalte navnlig, hvor- ledes de to Tourister ved at gaa over Gaarden fik-Oje paa en gammel Mand, som sad bag et tilgittret Vindue, og hvis hele Udseende og Op- førsel røbede clen fuldstændigste Galskab. Han raabte til alle, som kom ham nær, at han havde gjort en vidunderlig Opfindelse, han havde nem- lig fundet paa at sætte Vogne i Bevægelse ved Hjælp af kogende Vand. Marquien var bleven ude af sig selv ved at se den Ulykke- lige og over clen Miskjendelse, der var bleven ham til Del, og nu tilskrev hun Cinq-Mars des- angaaende. Dette Brev var fra Ende til anden opdigtet; det var bleven skrevet af en af Bladets Kedak- tøier Henry Berthoud, og de nærmere Om- stændigheder dermed vare følgende. Bladets Opgave var at levere sine Læsere illustrerede Noveller, og blandt andre Tegnere, som arbejdede for det; var Gavarni, der just dengang skulde levere Illustrationer til en af Fortællingerne. Han var imidlertid først saa sent bleven færdig med sin Tegning, at No- vellen kom ud uden Illustration, og nu henlaa da den smukke Tegning uden Anvendelse. Saa fik Berthoud i Kommission at skrive en Text til Billedet, og han opfandt da den hele Hi- storie, gav den Gale Salomon de Cans Navn, og fra det øjeblik blev Salomon de Cans en berømt Person. Romanforfattere, Skuespil- digtere og Malere kastede sig over det inter- essante Sujet, og idet hver af dem gav det sin digteriske Udsmykning, blev tilsidst Legenden færdig om den geniale de Cans, der paa Kon- gens Befaling og som Følge af Riclielieus Mis- undelse maatte forsmægte i et Galehus. Dette skete som sagt i 1834, og det fik mærkelig nok Lov at staa uimodsagt lige til 1847, da et andet Blad begyndte at rode op i Sagen og gaa Historiens Forfatter saa stærkt paa Klingen, at lian efter adskillige Udflugter maatte erkjende, at han havde gjort sig skyldig i denne „uskyldige Mystifikation som ikke engang har saameget historisk sandt til Grund, at Kongen har været unaadig stemt mod sin Bygmester, thi af et i 18G4 fundet Dokument fremgaar det, at baade Kongen og Ricliolieu vare liam bevaagne. Efter alt dette tør man da vel vente, at den hele meningsløse Historie maa hore op at gaa igjen i Bøgerne som historisk Kjends- gjerning. Fra samme Tid som Salomon de Cans ar- bejdede i Frankrig, foreligger fra Italien nogle Forsøg, i hvilke Italienerne ville se Damp- maskinens Opfindelse, for derved at hævde deres Fædreland Æren for denne epokegørende Be- givenhed. Der findes nemlig fra Bygmesteren GiovanniBrancas Haancl et i 1629 udgivet Skrift, hvori omtales et Apparat, som skal ud- gives for en Dampmaskine. Det er en stor Vindkugle, som, naar don opvarmes, sender en Dampstraale ud paa Skovlerne af et i dens Nærhed anbragt Skovlhjul. Men foruden nu det, at dette Apparat slot og ret er en Slags Vindmølle, der ganske vist drives af Damp, men akkurat lige saa godt kunde drives af en Luftstrøm fra en Blæsebælg — og Branca beskriver i samme Bog netop et aldeles lignende Apparat, som er sat fast ovenpaa en Skorsten, og drives af den udstrømmende varme Luft, altsaa som de smaa Dukker paa Kakkelovnene — saa har det i sit Princip intetsomhelst fælles med Dampmaskinen, der jo netop hviler paa Virkningen af en fuldstændig indesluttet Damp- mængde, medens Dampen her virker ved sin Udstrmuningshastighed. Det kan da lige saa lidt lykkes Italienerne at knytte Dampmaskinens Opfindelse til en af deres Landsmænd, som Franskmændene kunne gjore sig til af, at Salomon de Cans liar op- fundet den, og som Englænderne kunne paabe- raabe sig en tredie Samtidig af de to nævnte, Marquien af Worcester, hvem de paa en