Dampmaskinens Historie

Dampmaskinen. 11 enkelt Undtagelse nær ere enige om at opstille som den, hvem den forste virkelige Damp- maskine skyldes. Marquien af Worcester, en Adelsmand fra Karl den 2densTid, udgav 1G63 en Bog, kaldet Century of inventions, og deri udtaler han sig paa følgende Maacle: „Jeg har opfundet en besynderlig og højst kraftig Maacle at lofte Vand op ved Ild, ikke ved Hjælp af nogen Pumpe, thi den virker, som Na- turforskerne sige, kun intra s pli ær am ac ti vi- tati s, som blot liar ringe Højde. Denne nye Maacle har derimod ingen Grændse, hvis Karret ellers er stærk nok. Jeg har nemlig taget en Kanon, ladet et Stykke af den sprænge af, fyldt den omtrent tre Fjerdedele med Vand, derpaa sat Prop i og tilskruet Mundingen og Fæng- liullet, og saa tændt Ild under den og stadig holdt Ilden vecllige. Efter fireogtyve Timers Forlob sprang den med stort Knald. Da jeg imidlertid har udfundet en Maade at gjøre mine Kar meget stærke og at fylde dem det ene efter det andet, saa har jeg set Vand springe i en sammenhængende Straale 40 Fod i Vejret. Et Kar ved Ild fortyndet Vand formaar at drive 40 Kar koldt Vand i Vejret, og den Mand, der passer Apparatet, behøver kun at dreje to Ha- ner, forat hvergang et Kar er tomt, et andet kan begynde at virke og atter fyldes med koldt Vanel, og saaledes bestandig videre, naar blot Ilden stadig holdes vodlige, hvad samme Mand let kan overkomme i den Tid, der forlober mellem cle -Øjeblikke, lian skal dreje de omtalte Haner. “ Saaledes udtaler Marquien af Worcester sig, og herpaa skal som sagt hans Ære for Opfindelsen af den første virkelige Damp- maskine grunde sig. Dette kunne vi aldeles ikke gaa ind paa; thi ganske vist se vi over- maade vel, at der i cle Ord, som der da over- hovedet kan være Tale om at tillægge Betyd- ning — „Hvergang et Kar er tamt, et andet kan begynde at virke og atter fyldes med koldt Vand og saaledes bestandig videre“, — er ud- talt en Tanke, som en Nutids Ingeniør kan realisere; men for det første har Marquien selv aldrig realiseret den, ikke engang givet nogen- somhelst yderligere Anvisning, efter hvilken vi kunne stille en saadan Maskine paa Benene; og for det andet, skal man — uden at have nogetsomlielst andet at holde sig til, end de anførte Ord — gaa ind paa, at cle udtale et an- vendeligt Princip, saa se vi ikke rettere, end at Marquien maa vige Pladsen for Athana- sius Kircher, der allerede i 1641 i sin Bog Magnes sive de arte magnetica angav og udførlig beskrev et Apparat, der forekommer os at være bygget paa det samme, Marquien saa saare dunkelt antyder. Kircher har ogsaa et stærkt Metalkar, som fyldes med Vand og sættes over Uden; Dam- pene ledes igjennem et Rot ind i et andet med Vand halvfyldt Kar, og ved det Tryk, de lier udøve paa Vandet, bringe de det til at springe ud af et Udløbsrør, saa at man faar et Spring- vand, „hvis Straale siger Kircher, „gaar til- vejrs med stor Kraft og er meget lystelig for Tilskuerne at se.“ Vi formaa ikke at se andet, end at dette er ganske det samme Princip, som man uden vilkaarlige Tilføjelser maa faa itcl af Marquien af Worcesters Ord, og Forklaringen paa hele Pliænomenet er ogsaa ganske den samme. Det er ved Ild fortyndet Vand, som virker; det er den samme Bemærkning om Sprængning, naar Kar- ret ikke er stærkt nok; der er den. samme An- givelse af en Straale, der kommer med stor Kraft, men der er desuden Tegning og tydelig Beskrivelse, medens Marquien er gaadefuld og dunkel i sine Udtryk. Men om Kircher har aldrig nogen paastaaet, at han var Damp- maskinens Fader, ganske simpelt, fordi lian ud- trykker sig saa klart og bestemt, at man kan se, at lians Apparat ikke er andet end en Slags Heronskugle, medens Marquiens Ord kunne fortolkes efter Behag. 2*