Dampmaskinens Historie

264 Lokomotivet og Jernbanerne. dannede Rør ved Hjælp af Flaader bragte ud mellem Pillerne i Strømmen,- og endelig bleve disse Rør af hydrauliske Presser, som dreves af Dampmaskiner, løftede op og anbragte paa Pillerne, to og to ved Siden af hinanden, saa at der tværs igjennem de tre Piller kom til at ligge to parallelt lobende Rør. Ethvert af de fire Rør vejede 1800 Tons. Forbindelsen mel- lem disse Ror og Broens Endepiller paa Land blev nu iværksat ved lignende Rør, der dog byggedes paa Stedet over Stilladser. Af Hen- syn til Sammentrækninger og Udvidelser paa Grund af Temperaturforandringer bleve Rørene alene fæstede til Midtpillen, Brittaniapillen; paa de to andre Strømpiller og inde paa Bryst- muren af de meget brede Landpiller livile de derimod paa Støbejernsruller. Der er altsaa i det hele fire Ror, to og to udgaaende til hver Side fra Midtpillen; de ere i Lysningen 13 i Fod brede og liave ved Enderne en Højde af 22| Fod, der stiger henimod Midten til godt 29 Fod. Deres Styrke faa do hovedsagelig fra flere mindre foroven og forneden lo bendo rørformige Celler af rektangulært Gjennemsnit; i hvert af dem løber et Jernbanespor. Total- vægten belober sig til 10,800 Tons, hvoraf alene 900 Tons ere gaaede med til Bolter og Nagler. Borerenes Længde er tilsammen 1500 Fod. Inderst mod Land ender Pillernes Bryst- mur i en stor Piedestal, der bærer en liggende Løve af kolossal Størrelse, medens yderst ude Indkørslerne til Rorene føres igjennem murede Porte med en smuk Overbygning i samme Stil som Midtpillerne. En Bro af samme Art, og konstrueret af de samme to Ingeniører, fører den samme Jernbane videre over C on way flod en til Holy- head. Dens to parallele Ror, som uden at hvile paa nogen Pille i Strømmen spænde lige fra den ene Brystmur til den anden, ere hver 390 Fod lange og veje 1130 Tons. Et Kæmpeværk af Rørbro er endnu af Stephenson og Boss opført over St. Lawrence- Hoden for at føre Jernbanen fra New-York til Kanada; det er den, som er bekjendt under Navnet Victoriabroen. Dens hele Længde løber op til over 8700 Fod, fordelt paa 25 enkelte Stykker, hvis Spænding voxer fra Ky- sten ud imod Midten fra godt 200 Fod til at begynde med indtil over 300 Fod; samtidig voxer ogsaa Pillernes Tykkelse og Kørets Højde, der ved Midten beløber sig til 22 Fod. Pas- sagen igjennem denne Bro varer i fire Minuter, hvilket svarer til en Middelhastighed af over 5 Mil i Timen, og dog7 mene Ingeniørerne, at man uden Fare vilde kunne gaa igjennem med endnu langt større Hastighed. Af andre større Jernbroer skal lier endnu kun nævnes Jern-Stakitbroen mellem Stras- bor g og Kehl, som Figur 138 giver en Af- bildning af. Den blev bygget af baade franske og badensiske Ingeniører, og store vare de Van- skeligheder, de havde at kæmpe med. Dels lober den brede Strøm nemlig meget strid paa dette Sted, dels bestaar dens Seng i stor Dybde af lost Grus, saa at der maatte træffes over- ordentlige Foranstaltninger for at skaffe Pillerne et fast Underlag. Dette blev dog opnaaet ved at sænke deres Fodstykke 30 Alen ned i Grun- den, et overmaade besværligt, bekosteligt og langvarigt Arbejde. Broen, som blev indrettet til to Jernbanespor, blev bygget i tre Hoved- dele, af hvilke Midtstykket, en fast Jern-Stakit- bro af 350 Fods Længde og med en Vægt af fire Millioner Pund blev lagt ud paa fire Piller i Strømmen. Det blev bygget paa fransk Grund og derefter i et Stykke paa Ruller skudt ud paa sin Plads. Forbindelsen mellem dette Midtstykke og begge Bredder blev efter For- dring fra Diplomatiets Side tilvejebragt ved to 200 Fod lange Drejebroer, ligeledes af Jern, og af en Vægt af 700,000 Pund hver; naar man drejede dem fra, frembragte de en Aab- ning paa 80 Fods Brede. Trods denne bety- delige Størrelse kunde to Mand dog sætte Drejemaskinerne i Gang, saa at det altsaa stod