Dampmaskinens Historie

265 Lokomotivet og Jernbanerne. For- rejst med i to Daglejeres Magt at afskjære hele bindeisen mellem de to Nabofolk. Ved hver Ende af Stakitbroen blev en af Jern forfærdiget, gothisk Portal Buer og smaa Taarne i gjennembrudt Arbejde; over den vestlige Portal sattes den franske Kejserørn, over den østlige Zahringernes heral- Kw- a * Fig. 138. Jernbanebroen mellem Strasborg og Kelil. kunde se ud i Fremtiden og sikkert haabe, at de hin Morgen ved Broskuet vare satte i Be- vægelse baade for første og sidste Gang. — Dette var i 1861, og saa varede det dog ikke engang ti Aar, inden disse Drejebroer ikke blot ble ve drejede fra igjen, men inden Krudtet endogsaa maatte til for at frembringe en endnu diske Grib. — Broens Aabning fandt Sted den 6te April 1861 med stor Højtidelighed; Admi- nistratoren for de franske Østbaner udbragte en Skaal for den gode Forstaaelse mellem de to Folk og ytrede, at det gamle Udraab: Til Rhinen! ikke længere var et Krigsraab men et Samdrægtidheds- og Foreningsraab, et fredeligt Udraab af to Folkefærd, som ere saa vel skik- kede til at forstaa hinanden. Han berørte den kildne Sag med Drejebroerne og anførte, at de vel vare anbragte for at standse Samkvemmet, naar en Krig kom paa, men at man med Tillid større Kløft, end den Drejebroerne formaaede at aabne. Den 22de Juli 1870 sprængte nem- lig badensiske Ingeniører Brohovedet ved Kehl i Luften; de befrygtede Franskmændenes Komme. Nu er Broen opført igjen i Samme Skikkelse som før. Hos os er den største Jernbanebro endnu den over Langaa. Den blev opført af Granit med Smedejerns Dragere, bestaaencle af Ror, et paa liver Side af Sporet, som igjen blev baaret af andre Jerndragere paatværs. For at forhindre Svingninger bleve to Tværbuer an- 34