Dampmaskinens Historie

268 Lokomotivet og Jernbanerne. nemlig de saakaldte Bro-, Port-eller Omega- skinner, hvis Tværsnit ligner det græske Bogstav h; de have ikke saa stor Bæreevne som de andre og bruges derfor kun sjeldent. Fig. 139. Fig. 140. Figur 141 viser, hvorledes Skinnerne ere indbyrdes forbundne; deres Endestykker ere nemlig lagte ind i en Stol, til hvilken de ere fæstede ved Hjælp af Bolte. Ved en saadan ■ Fig. 141. Samling er at iagttage, at de to Skinner af Hensyn til deres Udvidelser og Sammentræk- ninger paa Grund af Temperaturforandringerne ikke komme til at ligge lige op til hinanden, men at der er et Mellemrum af et Par Linier imellem dem; var der ikke det, vilde de ved Udvidelsen kunne komme til at presse hinanden saa stærkt, at Følgen blev en Forskydning. Hvor Jernbanesporene overskjære do al- mindelige Veje i disses Niveau fremkommer de saakaldte Overskjørsler eller Niveauover- gange. Baneskinnernes øverste Flader an- bringes lier i Vejens Overflade, og der udskjæres paa Skinnernes indvendige Side Eiller i Vejen til Lokomotiv- og Waggonhjulenes Sporkrandse. Er det en Kjerevej, Talen er om, maa Over- gangen være brolagt i hele Vejens Brede (Fig. 142). Fig. 142. Niveau-Overjrang og Led. Har Banen kun et Spor, maa den selv- følgelig paa passende Steder være forsynet med Undvi gespor, forat to Tog kunne komme forbi hinanden. Hvor saadant sker, og over- hovedet hvor et Spor deler sig i flere (ved D Figur 143, der rent geometrisk viser Forholdene ved Sporskifterne og Sporkrydsningerne) op- staar de saakaldte Sporskifter, som nød- vendig følges af en Sporkrydsning, enten enkelt, som ved C, hvor kun en Skinne af