Dampmaskinens Historie

Lokomotivet og Jernbanerne. 269 hvert Spor skjære hinanden, eller dobbelt, som ved B og A, livor alle fire skjære hver- andre. Den simpleste Maade at indrette et Spor- skifte vilde være at gjere et Stykke af det ene Spor bevægeligt, saa at det lod sig dreje til Siden; men da et af Sporene derved blev fuldstændig afbrudt, hvilket let kunde afsted- komme Ulykke, saa lader man hellere i Delings- punktet de to yderste Skinner være sammen- hængende og faste, medens de indre gjøres bevægelige. Derved kan ganske vist et Tog ved Uagtsomhed fra Banevogterens Side komme ind paa et urigtigt Spor, men løbe af Skinnerne kan det ikke. Hvorledes da nu dette er at forstaa, viser Fig. 144. De to inderste Skinne- Fig. 144. Sporskifte. stykker A A’, DD’, der ere skaarne til kile- formigt veel A og D, ere ved Tværstængerne E, E’ fast forbundne indbyrdes; derimod er det hele System A’A E’E DD’ — den saakaldte Tunge — bevægeligt til Siden, saa at enhver af dens Skinnestykker kan bringes til at ligge an imod sin Sideskinne, medens da selv- følgelig den anden gaar fra sin. I Figuren er saaledes A’A lagt op imod C’A, en Stilling, som tillader det fra A kommende Tog at løbe ind paa Sporet A A1, BB’, idet Sporkrandsen paa Hjulet ved A løber ind paa Indersiden af A A’, medens Sporkrandsen paa Hjulet ved B samtidig holdes aldeles klar af DD’. Skulde Toget derimod fortsætte sin Fart paa samme Spor eller komme fra den modsatte Side, saa maatte Banevogteren have slaaet Tungen over til den anden Side. Dette kan lian gjøre ved et Ryk opad paa den i Figuren ved II G an- givne Vægtstang, der ti] yderligere Forstaaelse af det hele er tegnet ned underneden. Man ser, at H G, Sporskiftestolen, som den kaldes, er bevægelig om en vandret Axe ved G; dens nederste Endepunkt er fastliængslet til Trækstangen F, som igjen er fast forbundet med Tungen DEA; L er en Kontravægt, der holder Stolen i den Stilling, man giver den. Forholdene ved Sporkrydsningerne an- skueliggjøres af Figurerne 145—47. I Figur 145 er det den enkelte Sporkrydsning, det drejer sig om, den, der i ethvert Tilfælde altid følger