Dampmaskinens Historie

Forfatter: Karl Schmidt

År: 1874

Forlag: Hempelske Bohandels Forlag

Sted: Odense

Sider: 347

UDK: 621.1 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000269

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 364 Forrige Næste
 270 Lokomotivet og Jernbanerne. umiddelbart efter Sporskiftet, som man skal tænke sig beliggende der, hvor Forlængelserne af DD’, BB’, og C C’, AA’ træffe hinanden. Krydsningspunktet ligger da der, hvor de to inderste Skinner C C1 og BB’ skjære hinanden, og det er nu saaledes at forstaa, at disse to Skinner paa dette Sted ere afbrudte et kort Stykke, idet nemlig- Hjerte stykket CB er uden Forbindelse med C’B’. Man forstaar da let, at Hjulenes Sporkrandse kunne komme igjennem uden at støde imod, fra hvilken Side Toget saa end kommer, og man ser af Figuren, at der er taget enhver mulig Forholdsregel mod at det skulde løbe af Sporet, idet der ikke blot langs de yderste Skinner AA’, DD’ er lagt et Par Tvangsskinner, Kontra- skinner a a, bb, som styre Sporkrandsen, men ogsaa langs selve Hjertestykkets Sider er an- bragt et Par lignende, dannede ved en Boning paa de to Hovedskinner Vinge skin- nerne. Fig. 146 viser en anden Disposition for det samme; det er her ikke løse Skinner, der Fig. 146. Fast Plade i Krydsningspunktet. modes i Krydsningspunktet, men baade Hjertet og Vingerne ere støbte i et Stykke med den Plade, hvorpaa cle hvile. T Fig. 147 endelig er afbildet, hvorledes Skinnerne ligge ved en Dobbeltkrydsning; selve Yderskinnérne DB’ og AC’ maa her gjore Tjeneste som Vinger sammen med de løse Vingestykker i Midten. — Figurerne 145 og 147 vise desuden, hvorledes Svellerne i Kryds- ningerne ere indbyrdes forbunde ved Langtræer, hvorved hele Underlaget bliver meget solidt. — Paa Banegaardene maa man meget ofte bringe et Lokomotiv eller en Waggon over fra et Spor til et andet; dette kunde ske ved Sporskifter, men vilde da fordre, at alle de for- sig ellige Spor løb sammen, som nu nylig be- skrevet. Dertil er der imidlertid næsten aldrig Plads nok, og selv om saa var, vilde det være en temmelig vidtløftig Historie hver Gang at skulle trække vedkommende Vogn hen til Skiftet og derfra videre, ikke at tale om, at i mang- foldige Tilfælde Sporet mellem Skiftet 02* Vo«1- O o nenes Plads er optaget af andre Vogne. Man betjener sig derfor enten af Drejeskiver eller Sky de bro er, to Slags Apparater, af hvilke det første er afbildet i Fig. 148 og 149. Drejeskiven er en stor cirkulær Plade, anbragt i Niveau med Vejen paa et Sted, livor to eller flere Spor krydse hverandre, og be- vægelig omkring en lodret Axe gjennem dens Midtpunkt. Som Figurerne vise, er der anbragt Skinnestykker paa den saaledes, at cle danne Forlængelser af Sporene, og nu er da Meningen den, at man ved Drejning skal kunne faa et livilketsomhelst af disse lase Spor til at ligge i Forlængelsen af ethvert af de faste.