Dampmaskinens Historie
Forfatter: Karl Schmidt
År: 1874
Forlag: Hempelske Bohandels Forlag
Sted: Odense
Sider: 347
UDK: 621.1 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000269
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
NIENDE KAPITEL.
ULYKKESTILFÆLDE PAA JERNBANERNE. — DE FORNEMSTE
AARSAGER TIL DEM. — ALARMKLOKKE. — STATISTISKE
OPLYSNINGER.
Skjøndt ganske uden Begrundelse i Sagens
eget Væsen er det dog en Kjendsgjerning, at
ikke faa endnu nære Frygt for at kjare med
Jernbanerne, ikke just fordi de ere mere æng-
stelige ligeoverfor den Fare, Brugen af en Damp-
kjedel altid kan medføre, naar Kjedlen sidder
paa et Lokomotiv, end naar det f. Ex. er en
Dampskibskjedel, men snarere fordi clen store
Hurtighed, Tanken om Sammenstød, og For-
tællingerne om Ulykker, foraarsagede ved at
Togene lob af Sporene o. s. v., indgiver dom
en Ængstelse, som de ikke formaa at overvinde.
Og det skal heller ikke negtes, at naar man
staar ved en Overkjørsel, og Toget kommer
farende, saa er der vod Synet af denne pustende
og stønnende Maskine, hvis brede Bringe synes
at skulle styrte sig lige imod en, noget som
gjør, at man uvilkaarlig trækker sig et Skridt
tilbage og idetmindste opsætter Beundringen
over det storartede i Phænomenet, til den er
vel forbi. Om nn et saadant Indtryk holdt sig
og toges med, ogsaa naar Vedkommende satte
sig ind i Vognen, det kunde man vel forstaa,
og man kan maaske ikke selv frigjøre sig der-
for, men dog er det som sagt aldeles ube-
grundet i Sagens eget Væsen, — ja Jernbanerne
ere endog, naar alt kommer til alt, de Be-
fordringsmidler, der erfaringsmæssigt af
alle ere de mindst farlige. Dette lyder
maaske for mange som noget utroligt, som
noget, de endog særdeles mange Ulykkestilfælde,
der gjennem Aviserne bringes til Publikums
Kundskab, synes aldeles at stride imod; men,
hvis man vil overveje Sagen alvorligt, vil man
snart se, at det er mere end en Paradox, at
det er den bogstaveligste Sandhed, at der er
større Change for at komme til Skade vod
Kjorsel paa en almindelig Vogn, end paa en
Jernbane. Lad os da noget nærmere undersøge
Spørgsmaalet, og lad os navnlig gjore os klart,
hvad det er, som kan* ske, og hvorfra det kan
hidrøre.
Naar man ser bort fra alle de Ulykker,
der skyldes Ondskab, kan man henføre alle de
andre til en af fire Kategorier, nemlig:
o 7 O
1, de, som skyldes Lokomotivet;
2, de, som opstaa ved at Banereglementet ikke
overholdes;
3, de, som hidrøre fra Mangler ved Sporet og
Matei’ielet, os? endelig
4, de, som have Uagtsomhed og Ligegyldighed
hos Publikum eller hos Banepersonalét til
Grund.
De første af disse ere meget sjeldne og
kunne af den Grund ikke forringe Rejsens Sik-
kerhed, at det er en Erfaringssag, at Lokomotiv-
kjecllerne kun exploders, naar de ere i Hvile.
Lokomotivexplosionerne indtræffe tilmed kun
yderst sjeldent, og deres Falger ere paa Grund
af Kjedlernes Indretning i Reglen overmaade
lidt farlige.
En Lokomotivkjedel er jo nemlig, som
man vil erindre, for en stor Del dannet af et
meget stort Antal snevre Rør, igjennem hvilke
Røgen og den varme Luft fra Ildstedet strøm-
mer ud i Skorstenen. Disse Børs Vægge ere
meget tykke, følgelig ere Rørene selv meget
stærke, og et Brud paa dem er derfor saa godt
som umuligt. Skulde der nu ikke desto mindre
virkelig ske ot Brud paa et Par Stykker, —
thi paa ret mange paa en Gang, det vil man
dog vel indrømme, kan ikke let ske — saa
foregaar der derfor dog ikke nogen Kjedel-
explosion; Følgen bliver kun, at Damptrykket
presser Vandet ud i Rorgangen, at dette der-
efter lober ned i Ildstedet og slukker Ilden, og
videre gaar Skaden saa ikke.
Den Maade, livorpaa Trækken foregaar i
Lokomotivskorstenen bidrager desuden væsen-
ligt til at forhindre Explosionerne under Farten.
Forholdet er jo nemlig det, at det er selve
den til Bevægelsen forbrugte Damp, der suger