Dampmaskinens Historie

Forfatter: Karl Schmidt

År: 1874

Forlag: Hempelske Bohandels Forlag

Sted: Odense

Sider: 347

UDK: 621.1 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000269

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 364 Forrige Næste
NIENDE KAPITEL. ULYKKESTILFÆLDE PAA JERNBANERNE. — DE FORNEMSTE AARSAGER TIL DEM. — ALARMKLOKKE. — STATISTISKE OPLYSNINGER. Skjøndt ganske uden Begrundelse i Sagens eget Væsen er det dog en Kjendsgjerning, at ikke faa endnu nære Frygt for at kjare med Jernbanerne, ikke just fordi de ere mere æng- stelige ligeoverfor den Fare, Brugen af en Damp- kjedel altid kan medføre, naar Kjedlen sidder paa et Lokomotiv, end naar det f. Ex. er en Dampskibskjedel, men snarere fordi clen store Hurtighed, Tanken om Sammenstød, og For- tællingerne om Ulykker, foraarsagede ved at Togene lob af Sporene o. s. v., indgiver dom en Ængstelse, som de ikke formaa at overvinde. Og det skal heller ikke negtes, at naar man staar ved en Overkjørsel, og Toget kommer farende, saa er der vod Synet af denne pustende og stønnende Maskine, hvis brede Bringe synes at skulle styrte sig lige imod en, noget som gjør, at man uvilkaarlig trækker sig et Skridt tilbage og idetmindste opsætter Beundringen over det storartede i Phænomenet, til den er vel forbi. Om nn et saadant Indtryk holdt sig og toges med, ogsaa naar Vedkommende satte sig ind i Vognen, det kunde man vel forstaa, og man kan maaske ikke selv frigjøre sig der- for, men dog er det som sagt aldeles ube- grundet i Sagens eget Væsen, — ja Jernbanerne ere endog, naar alt kommer til alt, de Be- fordringsmidler, der erfaringsmæssigt af alle ere de mindst farlige. Dette lyder maaske for mange som noget utroligt, som noget, de endog særdeles mange Ulykkestilfælde, der gjennem Aviserne bringes til Publikums Kundskab, synes aldeles at stride imod; men, hvis man vil overveje Sagen alvorligt, vil man snart se, at det er mere end en Paradox, at det er den bogstaveligste Sandhed, at der er større Change for at komme til Skade vod Kjorsel paa en almindelig Vogn, end paa en Jernbane. Lad os da noget nærmere undersøge Spørgsmaalet, og lad os navnlig gjore os klart, hvad det er, som kan* ske, og hvorfra det kan hidrøre. Naar man ser bort fra alle de Ulykker, der skyldes Ondskab, kan man henføre alle de andre til en af fire Kategorier, nemlig: o 7 O 1, de, som skyldes Lokomotivet; 2, de, som opstaa ved at Banereglementet ikke overholdes; 3, de, som hidrøre fra Mangler ved Sporet og Matei’ielet, os? endelig 4, de, som have Uagtsomhed og Ligegyldighed hos Publikum eller hos Banepersonalét til Grund. De første af disse ere meget sjeldne og kunne af den Grund ikke forringe Rejsens Sik- kerhed, at det er en Erfaringssag, at Lokomotiv- kjecllerne kun exploders, naar de ere i Hvile. Lokomotivexplosionerne indtræffe tilmed kun yderst sjeldent, og deres Falger ere paa Grund af Kjedlernes Indretning i Reglen overmaade lidt farlige. En Lokomotivkjedel er jo nemlig, som man vil erindre, for en stor Del dannet af et meget stort Antal snevre Rør, igjennem hvilke Røgen og den varme Luft fra Ildstedet strøm- mer ud i Skorstenen. Disse Børs Vægge ere meget tykke, følgelig ere Rørene selv meget stærke, og et Brud paa dem er derfor saa godt som umuligt. Skulde der nu ikke desto mindre virkelig ske ot Brud paa et Par Stykker, — thi paa ret mange paa en Gang, det vil man dog vel indrømme, kan ikke let ske — saa foregaar der derfor dog ikke nogen Kjedel- explosion; Følgen bliver kun, at Damptrykket presser Vandet ud i Rorgangen, at dette der- efter lober ned i Ildstedet og slukker Ilden, og videre gaar Skaden saa ikke. Den Maade, livorpaa Trækken foregaar i Lokomotivskorstenen bidrager desuden væsen- ligt til at forhindre Explosionerne under Farten. Forholdet er jo nemlig det, at det er selve den til Bevægelsen forbrugte Damp, der suger