Dampmaskinens Historie

Lokomotivet og Jernbanerne. 275 frisk Luft til Ilden, og det saaledes, at jo mere Damp, der forbruges, jo mere livlig bliver Trækkon. Men da det altsaa netop er saadan afpasset, at der kun avles megen Damp, naar megen Damp forbruges, saa vil man indse, at Faren for en Kjedelexplosion under Farten er overmaade ringe. Den anden Omstændighed, den at Tjeneste- reglementet ikke nøjagtig overholdes, kan der- imod give Anledning til de alvorligste Ulykkes- tilfælde, navnlig de i deres Folger ofte saa forfærdelige Sammenstød. Saadanne kunne finde Sted mellem Tog, der løbe imod hinanden, eller mellem to, der lobe i samme Retning, naar det bageste har størst Hastighed, eller endelig naturligvis mellem et Tog og Gjen- stande, der forhindre Passagen, hvad enten de nu hensættes paa Sporet i forbryderisk Hen- sigt, eller det er en Vogn, der holder stille ved en Overførsel eller lignende. Lobe Togene imod hinanden er Sammen- stødet naturligvis værst, men det er klart, at jo nøjagtigere Reglementet overholdes, jo større Paapassenhed, der vises, og jo mere udstrakt Brug der gjares af Signalerne og først og frem- mest af Telegraplien, desto større Sikkerhed er der for, at de ikke ville indtræffe. Den yderste Grad af Agtpaagivenhed og den strengeste Efterlevelse af Reglementsbestemmelserne ere altsaa en uafviselig Pligt for Banepersonalet. Det samme gjælder ogsaa ligeoverfor de Ulykker, der skyldes Mangler eller vel endog Fejl ved Banematerielet, daarlig Konstruktion af Sporet o. s. v,; kun den største Omhu fra Ingeniørernes, Forvalternes, kort fra alle deres Side, under hvem de Ting sortere, kan lier forebygge Ulykkerne. Alle de omhandlede Tilfælde ere nu i Virke- ligheden meget sjeldne; der er fra Bane- bestyrelsernes Side en saa stærk Kontrol, og der vises fra Personalets Side gjennem- gaaende en saa stor Forsigtighed, at ialfald paa cle bedre Baner den Slags Ulykker saa godt som aldrig forekomme. Meget hyppigere ere derimod de, som skyldes Publikums egen Uforsigtighed, Uvidenhed eller Ligegyldighed; men man kan da ikke med Rette lægge Jern- banevæsenet dem til Last. Der kunde tages præventive Forholdsregler, vil man maaske sige; men hvilke Forholdsregler skulde kunne for- hindre, at f. Ex. kaade Personer lobe over Sporet, naar Toget nærmer sig, eller at Folk lægge sig til at sove paa Sporet, at de, medens Toget er i Fart, springe ud eller klattre fra den ene Waggon over paa don anden, eller at de lade tunge Gjenstande falde ned paa Vejen, som ovre ved Hobro for nylig, da en Mand havde kastet et Anker og et Par Jernstænger ud, foreli lian ikke gad have den Ulejlighed at føre dem med sig og passe paa dem, indtil han om Aftenen skulde tilbage igjen til en af Mellemstationerne. Der skete heldigvis intet Uheld, men livor let kan ikke en lignende Op- førsel ellers foraarsage saadant. Eller hvor- ledes skulde man vel afholde en uforsigtig Konduktør fra at rejse sig i sit Ruf ovenpaa Vognen, just i det Øjeblik, Toget kjører ind under en lav Bro; eller forhindre Jolk i at jage Hovederne ud af Vinduerne, eller udstrække Armene, eller kort og godt gjore alt muligt, som de ikke maa og skal, naar cle selv ville det. Man har slaaet Advarsler op i liver Vogn, mon enhver ved, hvor meget de hjælpe; de læses vel neppe engang. Her er intet at gjore, enhver faar handle, som han vil, og saa selv tage Følgerne; men de kunne da aldrig komme Jernbanevæsenet til Last. Anderledes er det naturligvis, naar Betje- ningsmandskabet er ligegyldigt og uefterrette- ligt; det kan straffes, og det fortjener den strengeste Straf. At man ikke maa lien- lægge Værktøj eller andet saadant paa Spo- ret, eller lade en Vogn staa paa et urig- tigt Steel, eller glemme at slaa Tungen om ved Sporskifterne eller lignende, det er en Fordring, Publikum med Rette kan stille til