Dampmaskinens Historie
Forfatter: Karl Schmidt
År: 1874
Forlag: Hempelske Bohandels Forlag
Sted: Odense
Sider: 347
UDK: 621.1 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000269
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
276
Lokomotivet og Jernbanerne.
dem, der ved en saadan Uéfterrettelighed sætte
saa manges Liv og Velfærd paa Spil, men det
er da ogsaa Ting, der ved skarp Kontrol og
Valg af ædruelige og paalidelige Folk om ikke
just kunne helt undgaaes, saa dog i det mindste
meget forebygges.
Man har i Retning af saadan Ligegyldighed
Exempler paa det næsten utrolige. Hvad synes
man f. Ex. om det, at en Svingbro ved Uagt-
somhed fra Signalmanclens Side kan forblive
staaende aaben? Det indtraf i 1818 i Belgien.
Kongen var taget med Extratog til Ostende,
og Rejsen var løbet heldig af. Da Toget nu
skulde hjem igjen om Natten, undlader man at
signalisere det til Brovægteren; Broen bliver
altsaa staaende aaben, og Følgen var, at Lo-
komotivet styrtede i Vandet. To andre Vogne
gik med i Løbet, og i det hele dræbtes to
Personer og en blev stærkt kvæstet. —
Der er endnu et Punkt, som har været
meget omdebatteret; det er det, at de rejsende
aldeles ikke have nogetsomhelst Middel til
enten selv at give Stoppesignal eller dog i det
mindste hurtigt og let at kunne hidkalde en af
Togpersonalet, naar et eller andet, som kunde
give berettiget Grund dertil, passerer. Det er
dog, naar alt kommer til alt, virkelig ikke
noget ubilligt Forlangende, at man ikke vil
sidde indespærret paa en lang Tur uden et
eneste Middel til at hidkalde Hjælp, hvis man
bliver syg, eller Forsvarere, hvis man bliver
overfaldet, og dog maa man baade paa vore
og paa de allerfleste af Udlandets Baner give
sig Tilfældet og sine Medrejsende i Vold. Man
vil maaske sige, at der gjøres saa ofte Ophold,
at intet alvorligt kan passere i Mellemtiden;
aa jo, det er dog vel endnu ikke glemt, at
Bright blev myrdet lige ved London, og at
Morderen sprang ud og tog Flugten, eller at
Poinsot blev slaaet ihjel mellem Paris og Mul-
house. Her er Exempler, der bevise, at det
kan ske; men ikke desto mindre er man endnu
lige nær i den Henseende, i det mindste paa
cle aller fleste Baner. Der blev i 1866 gjort et
Skridt til Forbedring i den Retning paa den
franske Nordbane og paa Banen Cette-Bordeaux,
idet der blev indrettet et Alarmapparat i hver
Vogn, og senere ér der paa adskillige tydske
Banestrækninger paa forskjellig Maade experi-
menteret med den Slags Ting, men der er ikke
kommen noget ud deraf. Dels er man endnu
ikke kommen paa det rene med hvilken Me-
thode, der er den hensigtsmæssigste, dels har
Direktionerne udaf hvad der foreligger ment at
kunne paastaa, at der ialfald paa Forsøgs-
strækningerne ingen Trang var tilstede til sligt;
men Resultatet er for Publikum det samme. Nu
kan man naturligvis meget vel forstaa, at enhver
Banebestyrelse absolut maa trykke sig ved at
gaa ind paa Fordringer om Frihed for Publikum
til naarsomhelst og hvorsomhelst at give Stoppe-
signal. Det er en Indrømmelse, man ikke let
kan gjøre, thi den vilde blive misbrugt i en
Mangfoldighed af Tilfælde, cler vilde frem-
bringe en Uregelmæssighed, i Togenes Gang,
som ganske vist vilde liave langt anderledes
beklagelige Følger, encl de dog i ethvert Til-
fælde undtagelsesvis forekommende Omstændig-
heder, hvor en Standsning virkelig var fornøden.
Derimod kunne vi ikke se andet, end at en
Alarmklokke maatte være hensigtsmæssig; blev
den en Gang imellem misbrugt, naa Herregud,
saa var da Ulykken ikke saa stor.*)
En saadan Alarmklokke er slet ikke andet
end et elektrisk Ringeapparat, sat i Gang ved
et Tryk paa en Knap paa Væggen; selve Klokken
*) Døt fortjener her at anføres, at man først i Preussen, der-
efter paa vore sjællandske Baner liar oprettet Jeriibane-
apotheker, det vil sige har forsynet Stationerne med Kasser,
hvori findes Amputationsbestik, Forbindingsapparater, Kloro-
form, Opiumsdraaber og Hoffmannsdraaber. Disse Kasser, af
hvilke der gives to Slags, store og smaa, staa under Stations-
forvalterens Opsigt. De store forefindes paa de Stationer,
ved hvilke der findes Keservelokomotiv til Hjælp ved fore-
kommende Ulykkestilfælde, nemlig Stationerne Kjebenhavn,
Helsingør, Koskilde, Korser og Masnedsund. De smaa, som
med Undtagelse af Amputationsbestiket have samme Indhold
som de store, findes paa Stationerne Ringsted, Sorø, Slagelse,
Hillerød, Kj-øge og Nestvod. Desuden er der anskaffet en
Ambulancebaare ved hver af disse Stationer.