Dampmaskinens Historie

Forfatter: Karl Schmidt

År: 1874

Forlag: Hempelske Bohandels Forlag

Sted: Odense

Sider: 347

UDK: 621.1 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000269

Emne: Trykt i Fyens Stiftsbogtrykkeri hos J. C. Dreyer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 364 Forrige Næste
276 Lokomotivet og Jernbanerne. dem, der ved en saadan Uéfterrettelighed sætte saa manges Liv og Velfærd paa Spil, men det er da ogsaa Ting, der ved skarp Kontrol og Valg af ædruelige og paalidelige Folk om ikke just kunne helt undgaaes, saa dog i det mindste meget forebygges. Man har i Retning af saadan Ligegyldighed Exempler paa det næsten utrolige. Hvad synes man f. Ex. om det, at en Svingbro ved Uagt- somhed fra Signalmanclens Side kan forblive staaende aaben? Det indtraf i 1818 i Belgien. Kongen var taget med Extratog til Ostende, og Rejsen var løbet heldig af. Da Toget nu skulde hjem igjen om Natten, undlader man at signalisere det til Brovægteren; Broen bliver altsaa staaende aaben, og Følgen var, at Lo- komotivet styrtede i Vandet. To andre Vogne gik med i Løbet, og i det hele dræbtes to Personer og en blev stærkt kvæstet. — Der er endnu et Punkt, som har været meget omdebatteret; det er det, at de rejsende aldeles ikke have nogetsomhelst Middel til enten selv at give Stoppesignal eller dog i det mindste hurtigt og let at kunne hidkalde en af Togpersonalet, naar et eller andet, som kunde give berettiget Grund dertil, passerer. Det er dog, naar alt kommer til alt, virkelig ikke noget ubilligt Forlangende, at man ikke vil sidde indespærret paa en lang Tur uden et eneste Middel til at hidkalde Hjælp, hvis man bliver syg, eller Forsvarere, hvis man bliver overfaldet, og dog maa man baade paa vore og paa de allerfleste af Udlandets Baner give sig Tilfældet og sine Medrejsende i Vold. Man vil maaske sige, at der gjøres saa ofte Ophold, at intet alvorligt kan passere i Mellemtiden; aa jo, det er dog vel endnu ikke glemt, at Bright blev myrdet lige ved London, og at Morderen sprang ud og tog Flugten, eller at Poinsot blev slaaet ihjel mellem Paris og Mul- house. Her er Exempler, der bevise, at det kan ske; men ikke desto mindre er man endnu lige nær i den Henseende, i det mindste paa cle aller fleste Baner. Der blev i 1866 gjort et Skridt til Forbedring i den Retning paa den franske Nordbane og paa Banen Cette-Bordeaux, idet der blev indrettet et Alarmapparat i hver Vogn, og senere ér der paa adskillige tydske Banestrækninger paa forskjellig Maade experi- menteret med den Slags Ting, men der er ikke kommen noget ud deraf. Dels er man endnu ikke kommen paa det rene med hvilken Me- thode, der er den hensigtsmæssigste, dels har Direktionerne udaf hvad der foreligger ment at kunne paastaa, at der ialfald paa Forsøgs- strækningerne ingen Trang var tilstede til sligt; men Resultatet er for Publikum det samme. Nu kan man naturligvis meget vel forstaa, at enhver Banebestyrelse absolut maa trykke sig ved at gaa ind paa Fordringer om Frihed for Publikum til naarsomhelst og hvorsomhelst at give Stoppe- signal. Det er en Indrømmelse, man ikke let kan gjøre, thi den vilde blive misbrugt i en Mangfoldighed af Tilfælde, cler vilde frem- bringe en Uregelmæssighed, i Togenes Gang, som ganske vist vilde liave langt anderledes beklagelige Følger, encl de dog i ethvert Til- fælde undtagelsesvis forekommende Omstændig- heder, hvor en Standsning virkelig var fornøden. Derimod kunne vi ikke se andet, end at en Alarmklokke maatte være hensigtsmæssig; blev den en Gang imellem misbrugt, naa Herregud, saa var da Ulykken ikke saa stor.*) En saadan Alarmklokke er slet ikke andet end et elektrisk Ringeapparat, sat i Gang ved et Tryk paa en Knap paa Væggen; selve Klokken *) Døt fortjener her at anføres, at man først i Preussen, der- efter paa vore sjællandske Baner liar oprettet Jeriibane- apotheker, det vil sige har forsynet Stationerne med Kasser, hvori findes Amputationsbestik, Forbindingsapparater, Kloro- form, Opiumsdraaber og Hoffmannsdraaber. Disse Kasser, af hvilke der gives to Slags, store og smaa, staa under Stations- forvalterens Opsigt. De store forefindes paa de Stationer, ved hvilke der findes Keservelokomotiv til Hjælp ved fore- kommende Ulykkestilfælde, nemlig Stationerne Kjebenhavn, Helsingør, Koskilde, Korser og Masnedsund. De smaa, som med Undtagelse af Amputationsbestiket have samme Indhold som de store, findes paa Stationerne Ringsted, Sorø, Slagelse, Hillerød, Kj-øge og Nestvod. Desuden er der anskaffet en Ambulancebaare ved hver af disse Stationer.