Dampmaskinens Historie

Lokomotivet og Jernbanerne. 279 landske Jernbaner paa de 20,152,041 Personer, som man kan holde Regnskab mod, ikke liar en eneste dræbt og ikke mere ond en eneste tilskadekommen. Det var en Mand, som i 1858 blev kvæstet paa Ringsted Banegaard, fordi han jog Hovedet saa langt nd af Vogn- vinduet, at han stødte mod Vandkranen. De jydsk-fyenske Jernbaner liave for de Aar, for hvilke der foreligge Oplysninger, paa 5,739,703 Rejsende 1 tilskadekommen og 1 dræbt, den sidste atter paa Grund af Uforsigtighed. Det var en .Kvægvogter, som under Opholdet ved en af Stationerne havde drukket sig halvfuld inde i Ventesalen; da Klokken ringede til Af- gang, kunde han endnu ikke rive sig løs, men skulde absolut vente til sidste Minut. Toget var da i Fart, da han kom ud; han forsøgte at springe op, men faldt og blev nu dræbt. For alle 25,891,744 Passagerer, som man kan holde Kontrol med, er der altsaa 1 dræbt og 2 tilskadekomne, eller • 1 dræbt paa 25,891,744 Rejsende, 1 tilskadekommen paa 12,945,872 Rejsende, et Resultat, der saa uomtvisteligt taler til Gunst for Jernbanerne, at der aldeles ikke kan være Tale om at stille andre Befordringsraidler i Sammenligning med dem, et Resultat endelig, som — sammenlign de følgende Opgivelser — taler i hej Grad til Gunst for vore Jernbaner ligeoverfor Udlandets. I Frankrig har man for de fjorten Aar 1840—53 opgivet Antallet af de ved Befordring tilVogns og til Hest dræbte og tilskadekomne til 10,324 Personer, ø: 1 paa hver 47,489 Rejsende. Man har ogsaa for et Tidsrum af 10 Aar optalt Ulykkestilfældene paa de Messa- geries imperiales og Messageries générales de France tilhørende Vogne. De beløb sig for Tidsrummet 1846—1855 for de førstes Ved- kommende til 11 dræbte og 124 tilskadekomne paa ialt 3,679,866 Passagerer; for Messageries générales stillede det sig saaledes: 9 dræbte og 114 tilskadekomne paa 3,429,410 Rejsende. Middel resultatet heraf er da altsaa for Mess, imp. 1 dræbt paa hvor 324,593 Rejsende, 1 tilskadekommen paa hver 29,67G, for Mess, gén. 1 dræbt paa hver 381,045 Rejsende, 1 tilskadekommen paa liver 30,082. Tages de begge under et, er det tilsammen 20 dræbte og 238 tilskadekomne paa 7,109,276 Rejsendø, det vil sige 1 dræbt paa 355,453 Rejsende, 1 tilskadekommen paa 29,871 Rejsende, og det er vel at mærke Forholdet paa de bedst betjente offenlige Kjoretøjer i Landet. Havde man tilstrækkelige Oplysninger til at kunne tage alle Befordringsmidler af ringere Grad med rundt omkring i Provindserne, saa. er der ingen Tvivl om, at man vilde kunde have kon- stateret endnu langt flere Ulykker. Sammenlignes nu hermed Forholdene, som de stille sig for Jernbanerne, saa faae.s følgende Resultater. Fra 1835 til 1856 er der paa et Antal af 224,345,769 Passagerer bievne 111 dræbte og 402 mor eller mindre kvæstede, det vil sige 1 dræbt paa 2,021,133 Rejsende, 1 tilskadekommen paa 558,071 Rejsende, eller dot har vist sig, at der er 18 Gange større Sandsynlighed for at blive skamslaaet og 6 Gange større for at blive slaaet ihjel, naar man betror sig til de bedst betjente Dili- gencer i Frankrig, end naar man rejser paa en hvilkensomhelst fransk Jernbane, — og saa er dog herved endnu at bemærke, at der netop i de anførte Aaringer indtraf to meget betydelige Ulykkestilfælde, nemlig ved Versailles og Fam- poux, hvor ialt 64 Personer dræbtes. Var Op- tællingen først, begyndt efter dem, var altsaa Antallet af Ulykker kun livad man maaske tør kalde normalt, saa vilde man finde Tallet re- duceret til mindre end det halve, nemlig til neppe 1 paa hver sjette Million Rejsende. Det er da altsaa en uomstødelig Kjencls- gjerning, at i det mindste for Frankrigs Ved- kommende, er Faren for Ulykke størst part de almindelige Kj øretøjers Side.