Dampmaskinens Historie

Forfatter: Karl Schmidt

År: 1874

Forlag: Hempelske Bohandels Forlag

Sted: Odense

Sider: 347

UDK: 621.1 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000269

Emne: Trykt i Fyens Stiftsbogtrykkeri hos J. C. Dreyer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 364 Forrige Næste
 280 Lokomotivet og Jernbanerne. Men Resultaterne fra andre Lande bekræfte i et og alt det anførte og hæve altsaa Sagen over enhver Tvivl. Man har for Preussens Vedkommende for et Tidsrum af fire Aar fundet 1 dræbt paa 21 Millioner Rejsende og 1 tilskade- kommen paa over 3 Millioner. I Belgien er man efter Uddrag af 14 Aars Optegnelser kommen til Tallene 1 dræbt paa over halv- niende Million og 1 tilskadekommen paa næsten 2 Millioner, og i England har mån som Resultat af 25 Aars Iagttagelser fundet 1 dræbt paa godt 5 Millioner, 1 tilskadekommen paa 331,000. Man ser altsaa, at Ulykkestilfældene ogsaa her ere ganske overordentlig sjældne eller, hvad der da er Resultatet af det hele, at Jernbanerne ere i høj Grad sikre at rejse med, langt anderledes sikre end alle andre Befordrings- midler. — Som en Oplysning, der forekommer os slaaende, hidsætte vi her en Bemærkning af Perdonnet i hans Bog om Jernbanevæsenet, nemlig at der hver Dag i Parises Gader om- komme 5 Personer som Følge af Uheld ved Kjorsel paa almindelige Vogne, hvilket vil sige netop saa mange, som i 10 Aar omkomme paa ■Østbanen. Endnu »anføre vi et Par for ikke længe siden fremkomne Bemærkninger. Det er Fri- herre v. Weber, der i en lille Bog om Jern- baneoverbygningernes Stabilitet har fremsat den Paastand, at vore Overbygninger, selv naar de ere i normal Tilstand, ikke længere yde til- strækkelig Sikkerhed lige over for de Krav, der nutildags stilles til Driften med dens tunge Maskiner og Kurer- og Iltogenes rasende Hur- tighed, samt at der kun behøves et Sammen- træf af forskjellige, i sig selv meget lidet betydende Omstændigheder, for at fremkalde Ulykkestilfælde. Den berlinske Arkitektforenings Organ Deutsche Bauzeitung henleder i Anledning af det voxende Antal Ulykkes- tilfælde paa de tydske Baner Vedkommendes Opmærksomhed paa v. Webers Bog, anbefaler dem at gjore sig bekjendte med og vel over- veje hans Forslag, der i Hovedtrækkene gaa ud paa udelukkende Benyttelse af Egetræs- sveller, ialfald paa Hovedsporene, fyldigere Underlag af grovt Sand o. s. v. kort sagt større Soliditet i enhver Henseende — men indrømmer rigtignok tillige, at saadanne Radikalforbedringer ikke kunne gjennemføres med et Slag, hvad dog naturligvis ikke udelukker, at der ivrigere end hidtil bør stræbes lien derimod. Senere har Weber i G ar t e n 1 aub e givet en interessant Sammenstilling af de statistiske Opgjorelser for England, Preussen og -Østerrig for 1869. Han har fundet: 1, at der i 1869 var i Drift i Eng- land 3271, i Preussen 1349, i -Østerrig 1040 danske Mil Jernbane, 2, at der paa disse Baner kjorte: i England 312, i Preussen 62, i Osterrig 18 Mill. Personer, 3, at der dels dræbtes dels kom til Skade i England 1525, i Preussen 782, iøsterrig 412 Personer, 4, at der følgelig paa hver Million befordrede Passagerer kom til Skade i England 5, i Preussen 12, i Ø'stemg circa 23 Personer, og endelig 5,- at hvis man alene tager Hensyn til Passagererne, saa bleve i Preussen 4 dræbte, 17 saarede, i Østerrig 3 dræbte, 17 saarede, i England 39 dræbte, 1043 saarede, det vil sige 1 Passager kom til Skade i Preussen paa hver 3 Mill., 1 i Ø'sterrig paa hver 0,9 Mill, og 1 i England paa hver 0,3 Mill., saa at Sikkerheden for Passagererne i Preussen var 10 Gange større end i England og 2,7 Gange større end i -Ø'stemg. En Hovedgrund til det relativt større Totaltab paa ’ de tydske og østerrigske Baner finder v. Weber i Drifts- methoden og fremfor alt i Stationernes unatur- lige Størrelse, der fuldstændig umuliggjor Over- sigt og klar Disposition.