Dampmaskinens Historie

Lokomotivet og Jernbanerne. 281 TIENDE KAPITEL. . . ALMINDELIGE BEMÆRKNINGER. — NYE SYSTEMER. JOUFFROY. — CENTRALSYSTEMET. — SÉGUIEK. — FELL. BANEN OVER MONT GENIS. - RIGIBANEN. — WETLIS SYSTEM. — ARNOUXS UNDERVOGN. Vi have nu givet en Udsigt over Jernbane- væsenets Historie; vi liave vist, hvorledes Sagen er kommen op, hvorledes den har udviklet sig, og — idetmindste saa vidt det uden en altfor vidtløftig Eedegjørelse af tekniske Details lod sig gjøre, — givet en Skildring af det Stand- punkt, man nu staar paa. Tilbage staar at omtale en Del Systemer, som den nyere Tid har affødt, og med hvilke Hensigten har været enten helt at afløse det almindeligt brugte eller dog at træde i Stedet under saadanne Forhold, hvor dette havde særegne Vanskeligheder at kjæmpe med. Idet vi da gaa over til at udtale os herom, bemærke vi paa Forhaand, at man ikke maa vente omtalt noget System, der ikke paa en eller andon Maade har mod Dampkraft at gjøre, altsaa hverken det, der er baseret paa sammenpresset Luft eller paa Luftfortynding eller Vandtryk eller livad andet, man har bragt i Forslag; hvor interessante de end i og for sig monne være, ere de os lier uvedkommende. At man overhovedet har villet finde paa noget nyt, det hidrører ikke alene fra den Trang, der altid er tilstede til at drage nye Kræfter eller nye Anvendelser af Kræfter med ind i de tekniske Spørgsmaal som sideordnede det gamle, det har ogsaa den Grund, at det gamle, skjøndt endnu det bedste, dog paa ingen Maade er saa fortrinligt, at det ikke skulde have Fejl og Mangler, ja endog iøjnefaldende Mangler. Vi skulle forklare os nærmere. Jernbanevæsenet hviler paa to Forudsæt- ninger: 1, en ejendommelig indrettet Vej, livis Hovedegenskab er den meget ringe Gnidnings- modstand, don frembyder mod Bevægelsen; 2, en særegen Maskine, indrettet til Befordring paa denne Vej; med andre Ord paa Sporet og paa Lokomotivet. Af disse to Ting er Sporet af mere al- mindelig Betydning end Lokomotivet, for saa vidt som det Princip, der ligger til Grund fol- det, ikke blot er anvendeligt, men meget værdi- fuldt, ja vel endog uundværligt ogsaa under saadanne Forhold, hvor der slet ikke er Tale om Benyttelse af Lokomotiv. Sporet er det generelle; det er for paa en bestemt Maade at drage Nytte af de Fordele, det frembyder, at Lokomotivet er blevet til, men ingenlunde om- vendt; Sporet er altsaa ganske vist det værdi- fuldeste ved Sagen. Men er end Lokomotivet blevet til for Sporets Skyld, saa er Forholdet dog ingenlunde saåledes, at dot er Sporet, der liar kunnet stille Fordringer, som Lokomotivet har opfyldt; tvertimod, Sporet har maattet vride og bøje sig for de Tryk, Lokomotivet liar udøvet paa det, det har maattet slaa af paa sin gene- relle Betydning for at indordne sig Bestem- melser, som, livis do ikke opfyldes,'- umuliggjore hele Driften. Og deri ligger den ene af Ulem- perne ved Lokomotiverne; den anden ligger i deres egen Bygning. Lad os først betragte den sidste. Vi liave i foregaaende Kapitel paavist, at Faren for Sprængninger af Lokomotivkjedlerne er overmaade ringe, men den er der dog natur- ligvis,. og livormeget man end passer paa, og hvilke Forbedringer man end indfører i Kon- struktionen, saa kommer man dog aldrig videre end til at holde den indenfor visse Grændser. Det er et; men dernæst er der det, at Loko- motivet, trods Sporkrandsene paa dets Hjul, dog ingenlunde er saa fastgroet til Skinnerne, at det ikke endog med temmelig stor Lethed kan lobe af Sporet. Det kan ske, og det sker, og selv om det endog kun i faa Tilfælde giver Anledning til Ulykker, saa standser det let Driften, og fordrer i ethvert Tilfælde stor An- strængelse, førend det bringes ind paa Sporet igjen. At se sig om efter Midler til at for- hindre at Lokomotivet løb af Skinnerne, var da derfor nok værdt. Mangel paa Sikkerhed er